Familien Harritz tilbudt 'håndører' for at afgive del af sin grund til Banedanmark

Solen lunede på en af årets første forårsdage, da en stor hvid bus fra selskabet PP Busser tirsdag i den forgangne uge rullede ind på en lille villavej i Skanderborg. Fra hoveddøren på Banetoften 1 kunne Michael Harritz og hans hustru, Kristina Harritz, se syv passagerer stige ud og småsnakke lidt, inden de slog følge med yderligere fire personer og gik den korte vej ned til parrets hus, der ligger lige op ad banelegemet. Gruppen på 11 kom med kompetence til at afgøre den nærmeste fremtid for den lille Skanderborg-familie bestående af far, mor og to piger på hhv. 8 og 12.

Ejendomsretten er ukrænkelig, står der i grundloven. Men når der i almenvellets interesse skal bygges f.eks. en motorvej eller jernbane, kan enhver mod kompensation tvinges til at afstå sin ejendom helt eller delvist. Det er også tilfældet, hvis en jernbane skal ombygges, og derfor skal knap 400 kvm af den lille Skanderborg-families grund i almenvellets interesse inddrages for at gøre plads til ombygning af en nærliggende bro over skinnerne. Røde og grønne flag opsat på grunden illustrerer tydeligt hvor stor en del, der faktisk forsvinder.Vi har mange gange tænkt, om vi kunne acceptere det og leve med det

Og det, der er tilbage af grunden, når det er inddraget, er så lidt, mener familien, at den faktisk ønsker sig en totalekspropriation, hvor Banedanmark køber hele grunden.

"," siger Michael Harritz, men forklarer, at der reelt ikke vil være noget tilbage af grundens mest attraktive udeareal.

Elektrificering

Jernbanestrækningen fra Fredericia til Aalborg skal elektrificeres, og det får indflydelse på et stort antal grundejere, som bor tæt på skinnerne. Langs hele strækningen skal træer fældes og broer ombygges for at gøre plads til de nye kørestrømsanlæg, ligesom visse boliger helt tæt på jernbanen kan blive påvirket af de magnetfelter, som kørestrømmen fra de elektriske tog skaber. Nogle grundejere får hele deres grund eksproprieret og må finde et andet sted at bo, mens andre får dele af deres grund eksproprieret, og andre igen skal indrette sig efter såkaldte eldriftsservitutter, der udstikker nogle retningslinjer for, hvordan deres grund må se ud og anvendes.

Cirka 3.200 ejendomme berøres i større eller mindre grad af elektrificeringsprojektet fra Fredericia til Aalborg, heraf 250 i Skanderborg – inklusive offentligt ejede ejendomme.

De syv passagerer i bussen var repræsentanter fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, som skulle agere dommere ved en såkaldt ekspropriationsforretning, hvor Banedanmark og flere grundejere, bl.a. Skanderborg-familien med en advokat som talsperson, skulle fremføre deres sag for at få afgjort, hvilken kompensation de kan få for indgrebet.

JP Aarhus mødte første gang familien Harritz og flere af de andre grundejere langs banen i Skanderborg i efteråret 2017. Et halvt år forinden havde de første gang hørt om planerne om elektrificering af jernbanen og fortalte dengang i efteråret 2017 om frustrationen ved ikke at vide, hvilke konsekvenser det ville få for dem.

Hvad vil de nye eldriftsservitutter betyde for værdien af deres ejendom – når de f.eks. ikke længere må bygge et skur eller opsætte en flagstang? Hvilken kompensation ville de få, og hvordan bliver grundejerne sikret i den tid, der arbejdes? Hvad er risikoen ved de elektromagnetiske stråler? Spørgsmålene stod i kø, og flere beskrev deres situation som teknisk insolvens, fordi de ikke kunne sælge deres hus i sådan en uvished. Siden gik et år, uden at de blev meget klogere. Så gik endnu et og endnu et.

Nu, knap fire år efter de første gang hørte om planerne, har grundejerne for en stor dels vedkommende fået færdigbehandlet deres sag.

Et sted resulterede besøget af kommissionen i 3.500 kr. for pålagt eldriftsservitut og fældede træer, et andet sted 4.500 kr.

Drømme og tanker

"De sidste fire år har været ulidelige. Jeg har ikke kunnet se mig ud af situationen, hvor de spolerer vores liv," siger Michael Harritz.

Sammen med sin hustru og advokat forklarede han kommissionen om de gener, ekspropriationen vil få for dem. At hun som dagplejemor får svært ved at passe sit arbejde i det år, arbejdet står på. At de er alvorligt bange for, om de kan få skabt de påkrævede rammer for hendes arbejde efterfølgende. At deres hus og de planer, de havde for det, bliver amputeret.

Kommissionsformanden spurgte ind. Bad Banedanmark illustrere tydeligt, præcis hvor stort et areal der skal inddrages, så en af de udsendte fra selskabet måtte strække sig med et stort skilt i hånden for at illustrere, hvor høj den spunsvæg, de bygger som støtte for broen, bliver. Udfordrede: »Kan man lave legeplads og have børn sovende dér, ved siden af hoveddøren?« Parret, deres advokat og Banedanmark svarede, tegnede og fortalte, så de udsendte fra kommissionen blev klogere og kunne træffe en oplyst beslutning.

Ekspropriation er ikke ulovligt, det er ikke uset – men for familien Harritz har udsigten til indgrebet i deres ejendom betydet fire år i uvished.

"Vi købte jo huset, fordi vi havde nogle drømme og tanker. Vi gik og legede med tanken om at blive plejeforældre. Det var ikke til i det gamle hus, men her havde vi muligheden for det både inde og ude," siger Michael Harritz, der er automekaniker og også så muligheden for at lave værksted og kunne gå og 'skrue lidt'.

"Vi ville have aktivitetshave med frugttræer, bålsted og sådan noget."

Det første år efter at have købt huset arbejdede parret på det og udendørsarealerne, planlagde, hvad de ville med det, og indkøbte materialer. Så læste de om elektrificeringen og gik i stå.

"De skal jo ikke engang indenfor og kigge, så det kan være lige meget, om jeg har et køkken til 100.000 kr. stående," forklarede Kristina Harritz.

Klager

Meget symbolsk var Solen forsvundet, og kulden havde overtaget, da bussen og de 11 mand godt fire timer efter ankomst forlod Banetoften 1. For håbet om, at familiens Harritz’ hus kunne blive totaleksproprieret og familien få en pose penge med til et nyt hus, blev slukket af kommissionen, der vurderede, at konsekvenserne for parrets grund som følge af ombygningen af den nærliggende bro ikke står mål med en total ekspropriation af parrets hus.

I stedet fik parret tilbud om en erstatning, de selv kalder for »håndører«, men ikke ønsker offentliggjort, fordi de anfægter afgørelsen, som dermed ikke er endelig og skal afgøres af en højere instans. Beløbet i sig selv er væsentligt højere end de 3.500 kr. og 4.500 kr., andre har fået tilbudt for pålagte servitutter og fældning af træer, men når parret sammenligner med, at man i Skanderborg kan få en grund på 800 kvm for lige omkring 1 mio. kr., føler de sig snydt for de knap 400 kvm, de skal afgive af deres grund i tillæg til at få nedlagt eldriftsservitut på det meste af ejendommen.

"De udelukkede totalekspropriation så voldsomt, at vi må acceptere, at det ikke bliver aktuelt. Men vi vil ikke acceptere beløbets størrelse. Det er at underbyde os på det groveste, når man tænker på det, de tager fra os i form af værdiforringelse og gensalgsværdi, for ikke at tale om den herlighedsværdi, der forsvinder ved at have en have, man ikke kan bruge," siger Michael Harritz.

Når parrets advokat modtager kommissionens afgørelse på skrift, er der 14 dage til at forholde sig til tilbuddet. Accepterer de ikke tilbuddet, går sagen videre til overtaksationskommissionen. I sidste ende kan ekspropriationssager ende ved domstolene.

JP Aarhus har spurgt Banedanmark til, hvordan det generelt vurderer, om der er behov for en del- eller totalekspropriation. I et skriftligt svar henviser selskabet til, at det er ekspropriationskommissionen, som foretager ekspropriationerne, og derfor også kommissionen, som vurderer, hvorvidt en ejendom er berørt i et sådant omfang, at ejendommen kan totaleksproprieres, eller om der er tale om en delekspropriation.