Vejtræer er vigtige for en grønnere midtby - men det er ikke uden udfordringer

Banegårdsvej i Skanderborg er netop genåbnet efter en længere periode, hvor vejen har været spærret af for gennemkørsel, mens der blev etableret cykelsti i begge sider. Men hvad skete der lige for de store, grønne træer, der pyntede på strækningen fra Mindet op mod Kirkevej?

De måtte lade livet for at give plads til cykelstien. Det fik Liselotte Kruse, der fra sin bolig i Østergade har fulgt arbejdet i Banegårdsvej, til at skrive til kommunen for at høre, om de grønne træer kommer tilbage igen?

En grøn midtby?

"Jeg kunne læse på kommunens hjemmeside under planerne for Skanderborg midtby, at grønt og bæredygtigt er i centrum. De seneste år er gader som Nørregade, Møllegade og Vestergade ombygget med fortov, cykelsti og ikke mindst med succesfuld integrering af træer, plantet allé-agtigt med passende indbyrdes afstand. Det har gjort gaderne grønnere, smukkere og hyggeligere til glæde for både biodiversitetn og borgeren," konstaterer hun.

"Men hvad med Banegårdsvej? Vil vi også her få glæde af en allé-agtig beplantning med nye træer, eller vil konceptet om grønt og bæredygtige komme til udtryk på andre måder i Banegårdsvej," spørger hun.

Træer i bybilledet

Det spørgsmål sendte hun til kommunen, men efter et par måneder var tålmodigheden sluppet op, og i stedet bad hun Ugebaldet om at rykke for et svar.

I fuld forståelse for corona-restriktioners indgriben i almindelige arbejdsgange - det kender vi kun alt for godt til selv på avisen - fandt vi en åben telefonlinje hos landsinspektør Inger Espersen fra kommunens Plan- og Byudviklings afdeling.

Hun er en af dem, der har fingeren på pulsen, når det handler om bytræer, byudvikling og begrønning af bybilledet.

"Vi har sidste år startet en proces op, hvor vi sætter fokus på kvalitet i byerne. I den forbindelse opfordrede vi borgerene til at komme med deres indput, og der har været planlagt byvandringer i centerbyerne, som corona desværre spændte ben for. Men helt centralt er, at vi gerne vil have mere fokus på kvaliteten af både de offentlige og private byrum," forklarer hun.

"Arkitektur, højder og belægning er vigtige for kvaliteten, men også det grønne i byen giver stor kvalitet for borgerne. Det er dejligt at have noget grønt at kigge på, og det grønne er med til forbedre biodiversiteten. Grønne landingsbaner til insekter og andet kravl er noget af det, der indgår i den proces," uddyber landsinspektøren.

"Og her kommer jeg så til det med træerne, for hver gang vi fælder et træ, så planter vi et nyt, men på et bedre sted. Den helt store udfordring med de store træer i bybilledet er nemlig, at deres rodnet er lige så omgangsrigt som deres krone. Og det er et problem, fordi der langs veje og gader er kloakrør og andre forsyningsledninger, som rødderne kan ødelægge."

Derfor er grønt og bæredygtigt i følge Inger Espersen også et spørgsmål om at tænke i andre baner.

"Grøn er meget andet end træer og kummer med flittiglise. Vi skal tænke i andre løsninger og med for eksempel planteøer og flytbare løsninger, og selvfølgelig skal vi også have træer, men det skal være på velvalgte steder i byerne," understreger hun.

Løsning: En halv allé

For banegårdsgade betyder det, at drømmen om en stor allé bliver en smule anderledes. Oprindeligt var der ifølge Kirsten Lind Andersen, ingeniør i Vej og Trafik, ingen planer om at plante nye træer på grund af den knebne plads til både cykelti og p-pladser, men den store interesse fra flere borger gjorde, at man gik i brechen for at finde en løsning.

"Vi har fundet en løsning,hvor der kan plantes en halv allé, altså træer i den ene side af vejen - den østlige. Det bliver på den strækningen fra Mindet til Egholmsvej. Plantehullerne er ikke gravet ud endnu, og træerne plantes også først, når det bliver plantevejr, men det er lykkes os at finde syv-otte placeringer, hvor det kan lade sig gøre at lave plantehuller, der er store nok til, at et træ kan trives. Samtidig nedsætter vi rodbarrierer, så rødderne ikke ødelægger forsyningsledningerne i vejen," oplyser Kirsten Lind Andersen.