Sådan springer du over dine overspringshandlinger

Det kan være fristende at lave noget helt andet, end det du egentlig burde. De fleste gør det. Her er eksperternes råd til, hvordan du bliver mere fokuseret.

Artiklens øverste billede
Det kan være en god idé at fjerne alt - eller fjerne dig fra det - som kan forstyrre dit fokus. Telefonen kan for eksempel friste dig og lokke dig væk fra din opgave. Foto: Adobe Stock

Du sidder med en stor bunke af arbejdsopgaver, du skal have løst i løbet af dagen, men der dukker hele tiden noget op, som du lige må tage dig af. En notifikation på Facebook, en sms eller noget helt tredje.

De fleste kender til det at miste fokus og ty til overspringshandlinger, og med hjemmearbejde genindført for mange på grund af corona, er det en oplagt fare.

»Alle kender til overspringshandlinger. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke gør det,« siger Trine Kolding, der er tidscoach med speciale i planlægning og netop har udgivet bogen ”Fokus - sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for hjernen”.

»Der er ikke noget galt med det. Mange overspringshandlinger starter tit med, at vi presser os selv for meget,« siger hun.

Hun fortæller, at der er en tydelig stigning i antallet af overspringshandlinger, jo mere vi oplever problemer med at fokusere.

Derfor er et af hendes råd, at du kun gør én ting ad gangen. Du kan nemlig ikke multitaske, selv om du måske tror det.

»Multitasking er en myte. Den menneskelige hjerne kan ikke splittes til at være opmærksom to steder. Men vi kan bruge det, der hedder delt opmærksomhed, hvor vi hurtigt skifter fokus,« siger hun.

Derfor skal du fjerne alt - eller fjerne dig fra det - som kan forstyrre dit fokus. Opvasken kan for eksempel friste dig og lokke dig væk fra din opgave.

»Start med at skanne dine omgivelser. Alt det, der støjer omkring dig, kan være en fristelse, hvis du sidder og skal i gang med en krævende opgave. Måske skal du have ryddet op eller sætte dig et sted, hvor du skærmes af,« siger Trine Kolding.

Overspringshandlinger er sågar en del af vores alarmberedskab, fortæller Trine Kolding. Når du står over for en svær opgave, kan hjernen kategorisere det som en slags trussel, og det fører til flugt.

For at undgå at sætte alarmen i gang, kan du forsøge at bide din opgave over i mindre bidder - hvad enten det er arbejde eller noget helt andet.

»Sæt uret til ti minutter, hvor du lige tømmer hovedet og begynder at skrive ned, hvad du skal i dag. Så tænker hjernen, at nu tømmer vi lige hovedet. Men i samme moment er du faktisk gået i gang med at løse opgaven, fordi du sidder og planlægger, og så kan du tage den i mindre bidder. Så du snyder hjernen.«

»Og de fleste mennesker tænder på at kunne vinge noget af på listen og få følelsen af: ”Jeg har været effektiv”,« siger Trine Kolding.

Jo mere du skriver ned, jo mindre er du samtidig tvunget til at have inde i hovedet, og jo mindre belaster du din hjerne, fortæller hun.

Dorthe Rindbo, der med virksomheden Rindbo & Co. har slået sig op som ekspert i personlig effektivitet, mener, at noget af det allervigtigste er, at du laver en plan for din dag allerede dagen før.

»Der ligger en kæmpe frihed og ro i struktur. Opbyg din dag. Find ud af, om du starter klokken otte eller ni, og hvad du skal lave i den første time.«

»Undersøgelser viser, at når du er meget fokuseret den første time, smitter det af på resten af din dag,« siger hun.

Er det konkret hjemmearbejdet under coronatiden, der fører til dine overspringshandlinger, så må du ikke glemme at dyrke det sociale.

»Skriv til en kollega, mød hinanden over Teams og drik en kop kaffe,« siger Dorthe Rindbo.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.