Tre grønne madvarer booster din sundhed

Enkelte plantebaserede kosttyper lader dig høste en række sundhedsmæssige gevinster, fortæller professor. Kosten kan sænke risikoen for blandt andet diabetes.

Artiklens øverste billede
En undersøgelse viser, er, at særligt tre fødevaregrupper fra planteriget har gavnlige effekter for os. Det er nødder, grøntsager og frugt. Foto: Adobe Stock

Plantebaseret kost har vundet frem i de seneste år, og ernæringseksperter forventer, at det vil fortsætte i 2022.

Og med indgangen til det nye år er der samtidig godt nyt til alle, der spiser plantebaseret kost.

Et nyt studie, som blandt andet har været anført af den danske professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, viser, at en plantebaseret kost sænker risikoen for, at du tager på efter et vægttab.

Det drejer sig altså overordnet om al kost fra planteriget.

Det er vist, at når du spiser på den måde, så er det med til at forebygge de her store livsstilssygdomme, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og højt blodtryk

Tina Beermann, klinisk diætist

Men, hvad undersøgelsen også viser, er, at særligt tre fødevaregrupper fra planteriget har gavnlige effekter for os.

Det er nødder, grøntsager og frugt, fortæller Anne Raben.

»I nødder er der et gunstigt fedtstof, som der typisk er i plantebaseret fedt. Det er formentlig derfor, at det har den effekt, vi ser. For eksempel er der flere umættede fedtsyrer i nødderne, end der ville være i et stykke flæskekød,« siger hun.

I studiet kunne forskerne ikke spore stigninger i mængden af det usunde kolesterol - LDL-kolesterol - hos de personer, der spiste nødder.

Samtidig medførte frugt ikke stigninger i risikomarkører for hjertekarsygdomme, for eksempel blodtrykket og kolesterol. Det samme var tilfældet med grøntsager.

»Frugt og grøntsager har et højere indhold af antioxidanter, og det kan være med til at præge billedet,« siger Anne Raben.

Hvad der dog er vigtigt at hæfte sig ved, er, at alt skal gøres med måde. Det er for eksempel ikke fornuftigt at spise en hel pose nødder om dagen, fortæller, hun.

»Så får du let for meget fedt - og dermed for mange kalorier - og så kan du tage på. Så det er forbeholdet med nødder. Der er rigtig godt fedt og gode fibre, vitaminer og mineraler i nødder, men der er forholdsvis mange kalorier i forhold til samme mængde agurk eller bønner for eksempel,« siger Anne Raben.

Tina Beermann, der er klinisk diætist med egen klinik, siger, at der ikke er nogen tvivl om, at nødder, grøntsager og frugt har gavnlige effekter.

»Der er mange myter om nødder, fordi mange er bange for at tage på af dem, og det er der jo nok meget lille risiko for i virkeligheden. En god håndfuld - cirka 30 gram - anbefales, men har du lyst til at spise flere, ser det ikke ud til, der er noget galt med det.«

»Men det, du skal være opmærksom på, er, at det primært er naturlige nødder, der anbefales - ikke saltede og ristede. Det er både på grund af saltindholdet og fordi, at du lettere kommer til at snacke dem,« siger hun.

Tina Beermann fremhæver, at plantebaseret kost er en af de sundeste kostformer i verden.

»Det er vist, at når du spiser på den måde, så er det med til at forebygge de her store livsstilssygdomme, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og højt blodtryk,« siger hun.

Lever du af fødevarer fra planteriget skal du dog være opmærksom på, om du får nok protein. Du vil derfor skulle spise flere bønner og linser, hvis du skærer ned på kødet, lyder det.

Og spiser du rent vegansk, er du nødt til at tage et tilskud af B12-vitamin, fortæller Tina Beermann.

I sidste ende ligger sundheden i at få noget fra alle fødevaregrupper, og du behøver ikke nødvendigvis at undgå animalske produkter - æg, kød, fisk, mælk.

»Det handler om at få reduceret det indtag, som vi traditionelt har i dag,« siger hun.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.