Manden i midten med de flotte vinger hedder Flemming, er mekaniker og bor i Skanderborg. Følg ham i tv-serien ’Rigtige Mænd’ på DR. Foto: MakeItBee

Manden i midten med de flotte vinger hedder Flemming, er mekaniker og bor i Skanderborg. Følg ham i tv-serien ’Rigtige Mænd’ på DR. Foto: MakeItBee

Rigtige Mænd:

Den nøgne sandhed

Fællesskab og teamspirit bringer Rigtige Mænd i mål. Flemming fra Skanderborg kæmper for åben TV-skærm, mens byrødderne klare ærterne på egen hånd...

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Når DR onsdag 5.april klokken 20.00. april blænder op for en ny sæson 'Rigtige Mænd', er en af de fem deltagere fra Skanderborg.
 
Han hedder Flemming, er 40 år og mekaniker. Flemming bor sammen med sin kone, som han har været sammen med siden han var 18 år. Sammen har de to sønner, fortæller DR i en pressemeddelelse.
 
Flemming elsker biler og er perfektionist, når det handler om at sætte dem i stand. Hans mesterværk er en beach boogie, som han har vundet DM i autolakering med.
 
På hjemmefronten er det Flemming, der står for madlavningen, og han elsker at servere fuldfede gryderetter. For som han siger: Bacon er et grundstof, og fløde er livets eliksir.
 
Ligesom de fire andre håndværkere, der deltager i TV-serien, er Flemming i elendig form og vejer på den forkerte side af 100 kilo. Men hvis han og de andre tror, de bare skal løbe lidt mere og drikke lidt færre bajere, bliver de klogere.
 
Den nøgne sandhed er nemlig, at deres træner, Jacob Søndergaard, har lagt en plan, der indebærer alt fra nøgentegning til kolbøtter og harpunering af fisk.
 
For i denne sæson af 'Rigtige Mænd' er fokus lagt på fællesskab og holdånd. Her handler det ikke om, hvem der hurtigst smider dunken og få en laber krop, men om alle mand at komme gennem et benhårdt mandeløb.

Kraftkarle i byrådet

Samme udfordring har fire lokale byrødder takket ja til.
 
Med Kai Høstrup (S) som holdkaptajn har Martin Frausing Poulsen (DF), Bent Jacobsen (V) og Jens Anker Hansen (R) meldt sig til Sjakket.
Indtil nu er det dog kun Jens Anker, der har taget Sjakkets Kraftkarletest. Og det så pænt ud.
 
“Vi er skam i topform, os rigtige mænd, så det er vel ikke en overaskelse,” konstaterer Bent på vej ud på Fælledens parkourbane.
 
“Vi skal måske træne et par gange sammen, men vi er jo travle herrer, så det meste af træningen klarer vi på egen hånd,” afslører holdkaptajnen.
 
Alligevel håber byrødderne at være gode forbilleder for andre Rigtige Mænd i kommunen.
 
“Der er stillet otte andre hold op fra Skanderborg, så det er de ikke så ringe endda. Nu skal resten af os lige have taget kraftkarletesten, og så er vi i gang.”

Skanderborgs Rigtige Mænd. Rigtige Mænd løbet 24. maj handler om at alle mand på holdet skal gennemføre. Om de fire byrødder med forskellig partikulør kan klar den udfordring må tiden vise. Foto: Grethe Bo Madsen

Skanderborgs Rigtige Mænd. Rigtige Mænd løbet 24. maj handler om at alle mand på holdet skal gennemføre. Om de fire byrødder med forskellig partikulør kan klar den udfordring må tiden vise. Foto: Grethe Bo Madsen

Publiceret 04 April 2017 12:00