En body-shaper strammer op og giver en flot holdning. En gummikant får den til at blive, hvor den skal.

En body-shaper strammer op og giver en flot holdning. En gummikant får den til at blive, hvor den skal.

Klar til dit livs fest - med en bh der passer

Der er en bh til alle. Sådan lyder missionen i Butik Eling, der sælger lingeri i størrelser fra meget, meget lille, til meget, meget stor

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Tror du det er slut med det pikante undertøj, fordi du har sneget dig op i en størrelse XXL? Så tro om igen.
Elin Skovhuus, kvinden bag Butik Eling i Ry, har gjort det til sin særlige mission at have en bh til alle, uanset om det er en meget stor størrelse, eller en ditto lille.
“Det startede med, at jeg var træt af, at det skulle være så svært at finde bh'er i store størrelser. Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, da det er et lille bitte mindretal, der kan passe bh'er i supermarkedsstørrelserne,” fortæller hun.

En bh skal prøves

Det fik hende i gang med egen webbutik med lingeri i store størrelser. Webbutikken fik hurtig succes, og det gav blod på tanden efter mere.
“Jeg havde indrettet et show-room hjemme hos mig selv, hvor folk kunne kigge forbi, men jeg måtte efter et års tid indrømme, at ideen med at sælge lingeri på nettet, ikke holder i længden. Bh'er - de skal altså prøves og mærkes på.”
Det fik hende til at springe ud med egen butik på Klostervej 22 i Ry. Samtidig blev repertoiret udvidet til også at omfatte de små størrelser.
“Min mission i dag er at fortælle, at der findes en bh til alle - hvad enten du bruger meget små størrelser eller meget store. Jeg har bh'er fra en A-skål og op til en K-skål. Og sports-bh'er helt op i størrelse O.”
Butik Eling emmer af atmosfære, prøverummene er blandt de største af slagsen og vejledningen er kompetent og venlig og med et glimt i øjet.

Hos Butik Eling på klostervej i Ry prioriteres tid og nærvær til at finde det helt rigtige lingeri til den store dag, hvad enten man er en størrelse meget lille eller meget stor.

Hos Butik Eling på klostervej i Ry prioriteres tid og nærvær til at finde det helt rigtige lingeri til den store dag, hvad enten man er en størrelse meget lille eller meget stor.

Stor omkreds og lille skål

“Der er stadig rigtig mange kvinder, der bruger en forkert bh størrelse. Den typiske fejl er at vælge for stor en omkreds og for lille en skål. Så kryber bh'en op ad ryggen og bøjlerne napper i siden.”
Jamen, strammer det så ikke alt for meget, når omkredsen bliver mindre?
“Jo, men det er sådan set hele pointen, havde jeg nær sagt. Bh'en skal jo holde barmen og give støtte. Mange er kommet ind her med en C-skål og gået igen med en F.”
Hvad vil du anbefale til forårets konfirmander?
“Jeg synes, de skal vælge en blonde-bh i en af de rå-hvide nuancer. Er den helt hvid, så ses den gennem kjolen. Og måske er de unge også til det helt nye, som er bh'er med et lille smykke vedhæftet.”

Body-shaper til bruden

Har du også et bud på, hvad den kommende brud skal vælge?
“Det kunne være en af de nye formstøbte bh'er. Bruden er sikkert også interesseret i de nye body-shapere, der giver en flot figur. Og endelig har underkjoler fået en stor renæssance. Begge dele får kjolen til at sidde helt perfekt på den store dag.

Publiceret 09 February 2014 12:00