Bredside fra Venstre: Anlægsprojekter stikker helt af

Morten Møller (V) foreslog en pulje som gardering mod fordyrelser.

Artiklens øverste billede
Det er nye arkæologiske undersøgelser i Stilling, som er med til at gøre projektet om erstatningsbaner dyrere. Billedet her er fra udgravninger på Kildebjerg ved Ry. Arkivfoto

»Det her er bare et enkelt eksempel på, at anlægsmidler til kommunale projekter stikker af.«

Sådan lød en bredside fra Morten Møller (V), da han på byrådsmødet onsdag i sidste uge tog ordet i forbindelse med behandlingen af en ekstrabevilling til nye erstatningsboldbaner til Stilling IF.

Dyrere end beregnet

Projektet om erstatningsboldbanerne, der skal etableres, fordi en ny kommende daginstitution i Stilling vil komme til at skulle bruge noget pladsen ved nuværende baner, har vist sig at blive godt seks millioner kroner dyrere end først beregnet. Dermed når prisen op på 9,5 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet, at der er opkøbt mere jord til formålet, ligesom at kommunen alene skal betale 2,8 millioner kroner for, at Skanderborg Museum foretager arkæologiske udgravninger i området. Dertil er der også nogle andre udgifter, der er steget.

Venstre og Morten Møller ville ikke stemme imod ekstrabevillingen, fordi sagen handler om børn, og fordi man skal videre i processen. 

»Det er med begge hænder bundet bag ryggen, vi gør det her. Vi havde mest lyst til at stemme nej,« fastslog Morten Møller.

»Uansvarlig måde«

Byrådsmedlemmet fra Venstre kritiserede, at det ikke var mere end to måneder siden, at et flertal i byrådet besluttede, at det var en god ide at anlægge boldbanerne, og så viser det sig nu, at der mangler godt 6 millioner kroner.

»Jeg synes, at det er en uansvarlig måde, man gør det på generelt i de her byggeprojekter,« lød det fra Morten Møller, som mente, at der var folk bag borgmesteren, der ikke levede op til deres ansvar.

Morten Møller foreslog, at der fremadrettet etableres, hvad han kaldte en sikkerhedspakke, hvori der skulle reserveres penge pr. kvadratmeter som en buffer mod fordyrelser i anlægsprojekter. 

Det kunne eksempelvis være til arkæologiske undersøgelser som i Stilling eller til ekstraudgifter ved jordbundsundersøgelser. Hvis der ikke er fordyrelser, så ryger pengene bare tilbage til andre projekter.

»Helt ude i hampen«

Tommas Leth (S) mente, at Morten Møllers kritik var helt forfejlet.

»Kritikken fra Venstre af vore dygtige medarbejdere i administrationen er helt ude i hampen. Det virker som om, at man ikke har læst sagsfremstillingen,« mente Tommas Leth.

Leth henviste til, at der er tale om etablering af ekstra fodboldbaner i forhold til det, der var på dagsordenen sidst. Dertil kommer 2,8 millioner kroner til arkæologiske undersøgelser.

»Der er ikke tale om en fejlbudgettering. Det er bare en bevilling til det, vi vedtog at gå med sidste gang,« lød det.

Peter Kjær fra Enhedslisten var enig i, at det var irriterende med ekstrabevillinger, men han mente, at der var givet begrundelser for, hvorfor det blev dyrere. En pulje som buffer kunne resultere i permanent overforbrug, mente han.

Ærgerlig fordyrelse

Derimod var Birgitte Majgaard, Konservative, i store træk enig med Morten Møller i den sag.

»Det er ærgerligt, vi står med en fordyrelse af endnu et projekt, og at boldbanerne ender med at blive dobbelt så dyre,« sagde Birgitte Majgaard, som også efterlyste bedre estimater.

Birgitte Majgaard kunne godt se en ide i at etablere en pulje med penge til arkæologiske undersøgelser.

Et udvidet projekt

Borgmester Frands Fischer (S) mindede om, at der i denne sag undervejs var opstået nye politiske ønsker, og at projektet derfor var blevet udvidet.

Frands Fischer tilføjede, at ønsker om etablering af en særlig pulje og finansieringen heraf kunne bringes op i de kommende budgetforhandlinger. 

Byrådet vedtog ekstrabevillingen til boldbaner og arkæologiske udgravninger i Stilling.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.