Byrådet gav kold skulder til varmeforslag

Længere debat endte med, at byrådsmedlem trak sit eget forslag, og det udløste ny debat.

Artiklens øverste billede
Et forslag om at ophæve kravet om 19 grader i kommunale bygninger mødte kold skulder i Byrådet og blev senere trukket tilbage. Foto: Adobe Stock

Forslaget om at ophæve kravet om 19 grader i kommunale bygninger fra Venstres Sebastian Støckler fik en kold skulder næsten hele vejen rundt i Skanderborg Byråd.

Nej til forslag

Allerede i begyndelsen af debatten om forslaget blev det klart, at det ville blive svært at samle opbakning.

Således havde Birte M. Andersen fra Venstres på forhånd oplyst sin gruppe om, at hun ikke støttede forslaget. Hun mente, at man skulle følge regeringens anbefalinger om at dæmpe energiforbruget, og selv om gaslagrene er fyldt op, så kan verdenssituationen hurtigt ændre sig, lød argumentationen.

Det er et eksempel på, hvad der sker, når tingene kommer dumpende ind i en byrådssal og ikke er blevet kvalificeret gennem arbejde i et udvalg.

Thomas Cordtz (K)

Det Konservative Folkeparti støttede heller ikke. Herfra havde man ligefrem opfordret til og håbet på, at Sebastian Støckler havde trukket forslaget inden byrådsmødet.

»Det er et eksempel på, hvad der sker, når tingene kommer dumpende ind i en byrådssal og ikke er blevet kvalificeret gennem arbejde i et udvalg. Og nu hører vi jo også, at din egen byrådsgruppe ikke er helt enig,« sagde Thomas Cordtz direkte henvendt til Sebastian Støckler.

Ja til forslaget

En opfordring til at trække forslaget kom senere også fra Venstres Christiana Bottke, som heller ikke støttede forslaget.

Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Alternativet sagde også nej.

Det samme lød fra SF, hvor Claus Leick argumenterede, at forslaget i respekt for Byrådets tid burde have været kvalificeret i et udvalg.

Derimod var der støtte fra Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne, fordi han havde tillid til, at kontraktholderne selv kunne finde ud af at regulere temperaturen. Karina Kirk fra Nye Borgerlige støttede også forslaget og henviste blandt andet til, at det var sundhedsskadeligt at fryse.

Jens Szaboe fra Venstre var lidt ærgerlig over den medfart, forslaget havde fået. Det var hans oplevelse, at mange medarbejdere fryser både på Fælleden og rundt omkring. Jens Szabo fremhævede det som positivt, at forslaget pegede på individuelle løsninger, så man skruede op for varmen nogle steder og ned andre steder.

Trak sit forslag

Dernæst fik forslagsstilleren Sebastian Støckler ordet igen. Under debatten havde han hørt synspunkter, som han ikke havde tænkt over før. Derfor ville han følge opfordringen fra blandt andre Christina Bottke (V) om at trække forslaget.

Borgmester Frands Fischer (S) konkluderede, at Byrådet kunne tilslutte sig anmodningen fra Sebastian Støckler om at tage forslaget af dagsordenen igen.

Men det fik efterfølgende borgmesteren til at stille spørgsmålstegn ved, hvad Byrådet havde brugt sin tid på, når sagen blev taget af dagsordenen. Det lignede et ønske om at drive symbolpolitik, mente Frands Fischer, som dog præciserede, at alle byrådsmedlemmer har ret til at stille de forslag, som de vil.

Ny debat udløst

Det udløste en ny debat om at fremsætte forslag direkte i byrådssalen. 

Peter Kjær, Enhedslisten, foreslog, at der kunne ydes sekretariatsbistand til byrådsmedlemmer, der ville fremsætte et forslag. 

Mira Issa Bloch, Alternativet, mente, at man skulle lade være med at motivfortolke og give plads til, at nye byrådsmedlemmer kunne bliver klogere under debatten.

Chrstina Bottke (V) fandt, at der godt må godt være lidt diskussion i et politisk forum engang imellem, som ikke 100 procent følger dagsordenen.

Thomas Cordtz (Kons.) fastholdt også byrådsmedlemmers ret til at fremsætte forslag. Han havde selv stillet mange forslag og blevet nedstemt masser af gange, men han havde aldrig oplevet surhed eller vrede af den grund.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.