Åbent plejecenter: Brug faciliteterne og køb et måltid varm mad

Opråb til borgerne fra Sundheds- og Omsorgsudvalget om at få flere ind i fællesskaber.

Artiklens øverste billede
Politisk udvalg vil gerne have endnu flere til at spise et måltid varm mad i Fællesskabets Hus i Ry eller på et af kommunens andre plejecentre. Arkivfoto

Plejecentrene i Skanderborg Kommune skal være åbne for borgerne, hvad enten det gælder ældre, pårørende, familier, venner og bekendte eller andre med tilknytning hertil.

Det gælder eksempelvis, at byens borgere også kan få glæde af faciliteter og aktiviteter på plejecentrene.

Jeg vil hellere sige, at vi gerne vil motivere folk til at være med i nogle fællesskaber.

Jens Szabo, udvalgsformand

Men det handler også om, at alle borgere med naturlige ærinder på plejecentrene og deres pårørende er velkommen til at komme forbi og købe sig et varmt måltid mad og spise i fællesskab med andre.

Vigtig prioritering

Sådan lyder en politisk prioritering, som netop er blevet understreget og fremhævet af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det skete i forbindelse med et besøg på Fællesskabets Hus i Ry, hvor der som et punkt på dagsordenen var temamøde og såkaldt politikkontrol.

Og her blev det konkret besluttet, at der skal tiltrækkes en bredere målgruppe af relevante borgere fra området i brugen af de fælles faciliteter.

Desuden at der arbejdes videre med en åbning af cafeen i Fælleskabets Hus i Ry for områdets borgere og familie og venner til beboerne på stedet.

Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Jens Szabo (V), understreger, at det naturligvis skal ske i respekt for de borgere, som bor på plejecentret.

»Vi vil gerne have nogle aktiviteter, hvor byens borgere også kan være med, og hvor familie og venner synes, at det er attraktivt at komme en gang imellem. Men sidst og ikke mindst er vi meget interesseret i, at byens borgere kommer og køber sig et varmt måltid mad,« fremhæver Jens Szabo.

Udbrede ordning

Udvalgsformanden henviser til, at han forleden under et opfølgningsbesøg på Fællesskabets Hus konstaterede, at der var fem mænd, som havde købt sig et måltid varm mad. To af dem havde deres hustruer boende på stedet, som de så besøgte efter middagsmaden klokken 12.

»Vi vil rigtig gerne have udbredt det, så der er flere, som ser muligheden i det. Vi vi rigtig gerne have, at folk har noget, de skal til hver dag, så de kommer ud og får noget frisk luft. Det er rigtig vigtigt, at man er sammen i nogle fællesskaber,« konstaterer Jens Szabo.

Reelt handler det også om at bekæmpe ensomhed og kedsomhed, selv om han ikke lige bryder sig om det udtryk.

»Jeg vil hellere sige, at vi gerne vil motivere folk til at være med i nogle fællesskaber, hvor man får en dialog med andre mennesker. Nogen sidder alene derhjemme, måske glemmer man at spise eller har måske ikke lyst. Derfor er det vigtigt, at man kommer ud og er med i nogle fællesskaber, og der er mad jo helt fantastisk,« betoner Jens Szabo.

Mød bare op

Om målgruppen siger udvalgsformanden, at maden som udgangspunkt er for alle, som har et naturligt ærinde på plejecentrene. Man er eksempelvis velkommen til at købe et måltid mad til et barnebarn eller pårørende, som er på besøg, eller hvis man har været til banko eller brugt centrets aktiviteter og faciliteter.

Et måltid mad koster 53,50 kroner, og der kan betales med Mobile Pay. Man skal ikke bestille i forvejen, men bare møde op. Man kan foruden i Fællesskabets Hus, Ry, købe et måltid mad på plejecentrene Tjørnehaven, Galten, Præstehaven, Hørning og Kildegården, Skanderborg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.