Lange udsigter til cykelsti på Låsbyvej: »Det er ærgerligt for området«

Pernille Klærke ærgrer sig over, at en cykelsti på Låsbyvej ikke har højere prioritet hos kommunen.

Artiklens øverste billede
Pernille Klærke bor ud til Låsbyvej, og hun ærgrer sig over, at der med stor sandsynlighed først er penge til at anlægge en cykelsti i 2030. Foto: Katrine Friis.

»Jeg er både forstående og ærgerlig. Nok mest ærgerlig. Når noget skal skydes så lang tid,« lyder det fra Pernille Klærke.

Hun bor med sin familie ud til Låsbyvej - og hun har i mange år ønsket sig og kæmpet for en cykelsti på Låsbyvej.

Tilbage i marts i år kunne hun og flere andre i De 7 Dale juble over, at kommunen havde valgt at søge midler til cykelstien på Låsbyvej fra Statens pulje. Kommunens budget for periode 2023 til 2026 sender dog planerne om cykelstien langt ud i fremtiden.

Vi har selv valgt at bosætte os herude, så vi kan ikke brokke os over det - og det gør jeg heller ikke. Jeg undrer mig bare over prioriteringerne.

Pernille Klærke

Ifølge civilingeniør Brian Nielsen fra Vej og Trafik i Skanderborg Kommune står første af de fire strækninger på Låsbyvej til at blive igangsat i 2030, hvis kommunens pulje til cykelstier fortsætter med at være på fem millioner kroner årligt, ligesom puljen blev fastsat til i det nyeste budget. Får puljen flere midler at gøre godt med, kan projektet muligvis komme i gang i 2029.

»Pengene i puljen er brugt op frem til 2027, og der er projekter for 20 millioner kroner foran projekterne på Låsbyvej, og så er vi jo henne ved 2030, hvis vi fortsætter med at have fem millioner kroner at gøre godt med årligt. Og det er vel at mærke kun, hvis der ikke kommer andre cykelstiprojekter ind i prioriteringslisten, som overhaler projektet på Låsbyvej,« forklarer Brian Nielsen.

Svært med listen

Det med prioriteringslisten har Pernille Klærke personligt svært ved at se fungerer optimalt.

»Vi har jo svært ved at argumentere for rent borgermæssigt, at det kommer flere til gavn i landdistrikterne i forhold til i byerne. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er en skævvridning i nogle af projekterne i kommunen afhængigt af, hvor man befinder sig,« siger Pernille Klærke, der kunne ønske sig, at politikerne besluttede rækkefølgen på cykelstiprojekterne på en anden måde.

»Det er hård fakta - og vilkårene, når vi bor, som vi gør, kontra hvis man bor i byerne. Vi har selv valgt at bosætte os herude, så vi kan ikke brokke os over det - og det gør jeg heller ikke. Jeg undrer mig bare over prioriteringerne,« lyder det fra Pernille Klærke.

Godt for området

Hun har tidligere udtalt til Uge-Bladet, at det er livsfarligt at være blød trafikant på Låsbyvej på grund af blandt andet den tunge trafik, der dagligt kører på strækningen.

Og det mener hun stadig er tilfældet.

»Hvis jeg kigger frem til 2030, kan jeg kun forestille mig, at det ikke bliver mindre farligt at transportere sig på Låsbyvej som blød trafikant. Så jeg kan ikke se argumenterne for, at man ikke prioriterer Låsbyvej mere,« siger Pernille Klærke.

Pernille Klærke er godt klar over, at hendes egne børn ikke får glæde af Låsbyvej som en trafiksikker vej til skole.

»Det kan jeg da være ærgerlig over, men det er lige så meget af hensyn til de nye familier, dem der ikke er kommet til endnu, de ældre der skal transportere sig rundt og turismen. Det er mangfoldigt,« lyder det fra Pernille Klærke.

Også i Alken har en gruppe borgere kæmpet for at fremrykke kommunens planer om at etablere cykelsti på strækningen fra Emborgvej til Skanderborgvej, så områdets børn kan cykle sikkert til og fra skole.

Ligesom med Låsbyvej er der lange udsigter til en cykelsti fra Emborgvej til skanderborgvej. Ifølge Brian Nielsen bliver stykket først iværksat i 2032, hvis der fortsætter med at være fem millioner kroner i puljen til cykelstier årligt. Det kan ifølge Brian Nielsen måske blive i 2030, hvis der kommer flere penge i puljen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.