Skulderklap til fjernvarmeprojekt: Ministerbesøg i Skovby

MF Jens Joel (S) og partikollegaen Dan Jørgensen deltog i dagligstuemøde.

Artiklens øverste billede
Kirsten Juhl, Jens Joel, Dan Jørgensen og Ole Juhl foran Kredsløbs informationsvogn om fjernvarme, der i dagens anledning var parkeret i Skovby. Foto: Erland Rasmussen

Det var nærmest et topmøde i fjernvarme, da folketingsmedlem Jens Joel (S) havde inviteret partikollegaen Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til Skovby for at høre nærmere om det aktuelle fjernvarmeprojektet i Skovby, Storring og Stjær.

Mødet fandt sted i dagligstuen hos Kirsten og Ole Juhl i Skovby, som længe har kæmpet for at få mulighed for at udskifte det nuværende gasfyr til fjernvarme. Det er blandt andet sket via den Facebook-gruppe, Skovby Fjernvarme, som parret tog initiativ til.

Mange steder er det en udfordring at få borgerne til at gå sammen og tage initiativet. Derfor er det spændende at høre om, hvad I har gjort her.

Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister

Kampen mundede ud i projektet, hvor Kredsløb står parat til at forsyne både Skovby, Stjær og Storring med fjernvarme. Kravet er en tilslutningsprocent på 70 procent i hver af de tre områder og fristen er 1. november.

Med til mødet hos Kirsten og Ole Juhl var også en række af områdets beboere, og der var også deltagelse fra Kredsløb i skikkelse af administrerende direktør Bjarne Munk Jensen og fjernvarmechef Elsebeth Arendt. Fra Skanderborg Kommune deltog tillige byrådsmedlem Karen Schack Lindemann (S).

Flere ønsker

Efter det timelange møde håbede Ole Juhl på, at der rent politisk kunne blive fastlagt endnu bedre rammer for fjernvarme.

»Det ville være dejligt, hvis det overliggende krav om 70 procent kunne reduceres. Det næste ønske vil være en form for vejledning, hjælp og støtte til, at de mennesker, der sidder både med en høj gasregning og en høj investering, kan få den lempet,« sagde Ole Juhl.

Han er godt klar over, at det kan knibe med at nå at gøre noget ved det politisk her og nu.

»Men det er jo et vigtigt budskab at sende ind til den nye regering og nye folketing, at de skal gøre noget for, at vi som borgere ser det attraktivt både at få fjernvarme, men også at blive hængende. Kan de gøre noget for, at fjernvarmens driftsomkostninger generelt falder, eller at forretningen kan betragtes på en anden måde? Det håber jeg på, for så får vi en billigere regning herude,« lød det.

Mange tvivler

Fjernvarme-kæmperen fra Skovby fremhævede dog i samme åndedrag, at det vigtigste for ham lige nu, er at få tvivlerne til at tage konkret stilling.

»Det vigtigste er, at vi rammer de 70 procent. Der er mange, der går og tvivler. Og hvis de ikke bestiller fjernvarme, så er de faktisk med til, at alle os, der er flertallet og gerne vil have det, ikke får det. En tvivler, der ikke bestiller fjernvarme, er det samme som at sige nej.«

Ole Juhl betoner samtidig, at der aldrig kommer fjernvarme i Skovby, hvis de 70 procent ikke nås.

Nej til Putins gas

Jens Joel, der genopstiller til folketingsvalget i Østjyllands Storkreds, mener, at fjernvarmeprojektet i Skovby og i Skanderborg Kommune på mange måder er et mønsterprojekt.

»Vi skal fri af Putins gas, og det kan kun gå for langsomt. Vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke får truffet en masse dumme beslutninger, så vi hver især laver vores eget lille energisystem, men faktisk styrker det kollektive system. Det er Skovby et eksempel på, hvor både borgere og fjernvarmeværker er gået sammen og har sagt, at vi kan det her,« lød det fra Jens Joel.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen var enig og sagde, at han også ville bruge Skovby som det gode eksempel.

»Mange steder er det en udfordring at få borgerne til at gå sammen og tage initiativet. Derfor er det spændende at høre om, hvad I har gjort her,« sagde Dan Jørgensen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.