Gymnasieelever: »Godt at invitere politikerne indenfor«

Tre elever giver politikerne skudsmål efter paneldebat i Skanderborg.

Artiklens øverste billede
Fra venstre gymnasieeleverne Bianca Hansen, Andreas Wieland og Nina Hjorth Risbjerg, som roste gymnasiet for at invitere politikere til debat. Foto: Erland Rasmussen

»Det er et fint initiativ fra skolen at involvere os i den demokratiske samtale. Men samtidig er det også meget af det, man allerede har hørt. Der er ikke mange partier, der skiller sig ud. Der er meget konsensus om, hvad man skal mene i dansk politik.«

Sådan lyder skudsmålet fra den 19-årige gymnasieelev Andreas Wieland, som er fra Hørning og går i 3.g på Skanderborg Gymnasium, efter at have deltaget som tilhører ved paneldebatten mellem de politiske partier, der besøgte gymnasiet som led i valgkampen til Folketingsvalget.

Nuanceret billede

Nina Hjorth Risbjerg, som også er fra Hørning og går i 3. g, er enig med Andreas, at det var et godt initiativ fra skolens side at arrangere debatten.

»Det er vigtigt at få et nuanceret billede af de forskellige holdninger er, så man ikke bare tager en test online, som siger, hvad du skal stemme på. Det er vigtigt at høre og opleve debatten selv i stedet for bare at søge på Internettet eller se en debat på TV. Her kan man stille sine egne spørgsmål,« siger hun.

Nina syntes dog også, at det var ensformigt, og at der ikke var så stor en debat eller nogen, der kom med deres egne meninger.

18-årige Bianca Hansen, som er fra Skanderborg og går i 3. g, skal stemme for første gang, når der er Folketingsvalg.

»Paneldebatten var helt vildt spændende. Nu er det min første gang, jeg skal stemme, og jeg er aldrig gået op i politik før, så jeg står på totalt bar bund, hvad jeg skal stemme på. Det var fedt, at der kom nogen udefra og fra så mange forskellige partier,« lyder det.

Bianca syntes, at de spørgsmål, der blev stillet til politikerne, var dækkende for det, hun selv synes er vigtigt i valgkampen.

»Men jeg synes, at politikerne fik det drejet over på noget, de hellere vil tale om,« siger hun.

Et bredere blik

De tre gymnasieelever, som Uge-Bladet talte med efter debatten, var enige om, at den ikke ændrede noget i deres overbevisning.

»Nej, jeg har allerede blik for, hvad jeg mener politisk. Men jeg tror, at det kan rykke noget hos folk, som ikke normalt interesserer sig for politik. Men ellers er det jo det samme, man får at vide, som ved alle andre debatter, og det samme, de står og lover,« mener Andreas Wieland.

»Det var spændende at høre, men jeg tror ikke, at det rykker på noget overordnet,« tilføjer Bianca Hansen.

»Det giver selvfølgelig et bredere blik for, hvilke mennesker der er indenfor et parti, men det ændrer ikke i forhold til, om man er højre, venstre eller i midten rent politisk. Men det er spændende også at høre kandidater, som er fra ens eget område, i stedet for blot at høre, hvad partiformanden har at sige i de store debatter. Men det har ikke rykket på min politiske holdning, siger Nina Hjorth Risbjerg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.