Glad for østjysk top-placering, men undersøgelsesmetode giver panderynker

Borgmester Frands Fischer (S) finder det svære og svære at se meningen med mange af de parametre, der indgår i DIs undersøgelse af erhvervsklimaet.

Artiklens øverste billede
Borgmester Frands Fischer (S) finder det svære og svære at se meningen med mange af de parametre, der indgår i DIs undersøgelse af erhvervsklimaet. Foto: Grethe Bo Madsen

»Jeg er glad over, at vi placerer os i top i Østjylland, også selvom vi er gået lidt tilbage på landsplan. Som DI selv konstaterer, så er det ikke fordi, vi er blevet ringere, men et spørgsmål om, at andre kommuner er blevet bedre. Feltet ligger ret tæt. Men jeg har det sådan lidt hmmm i forhold til undersøgelsesmetoden,« konstaterer Frands Fischer.

I undersøgelsen indgår for eksempel den personlige beskatninge, kvaliteten i de kommunale folkeskoler og antallet af kommunale el-biler. Hvordan er det med til at beskrive erhvervsklimaet?

Frands Fischer, borgmester

Med det »hmmm« henviser han til mængden af parametre, der efterhånden indgår i analysen af kommmunerne erhvervsvenlighed. For mens nogle er oplagte og indlysende, så vokser rækken af parametre år for år, og flere af dem kan det ifølge borgmesteren være svært at se, har nogen betydning overhovedet for erhvervsvenligheden.

»Jeg har gennem noget tid haft det svære og svære med de mange ting, man lægger ind i den her undersøgelse. Det omfatter meget andet end erhvervsklilma. I undersøgelsen indgår for eksempel den personlige beskatninge, kvaliteten i de kommunale folkeskoler og antallet af kommunale el-biler. Hvordan er det med til at beskrive erhvervsklimaet? I mine øjne har de meget lidt med erhvervsvenlighed og det at drive virksomhed at gøre,« konstaterer borgmesteren.

En anden dagsorden?

»Når man tager så mange uvedkommende parametre med ind, kan man godt få den tanke, om det her egentlig handler om erhvervsklimaet eller mere er et udtryk for en politiske holdning i forhold til en bestemt interessevaretagelse,« tilføjer han.

Som Frands Fischer ser undersøgelsen, såer de mange parametre med til at udvande undersøgelsen og resultaterne - også fordi det bliver sværere og sværere at sammenligne år for år, når der hele tiden er nye parametre tilføjet i undersøgelsen.

»Så jeg er nået til den konklusion, at det er fornuftigt nok at kigge i den her undersøgelse, men hvad den egentlig afklarer er mere og mere tåget,« mener han.

Dertil kommer problematikken omkring undersøgelsens kvalitative data, der i sagens natur ikke kan måles, men er baseret på »synsninger«.

»Samtidig kan vi se, at der er færre virksomheder, der har svaret i år, selvom både vi og ErhvervSkanderborg har opfordret til at man deltager i undersøgelsen.

Dialog bekymrer

I DI-undersøgelsen går Skanderborg Kommune tilbage inden for området dialog mellem erhvervsliv og kommune, og netop det punkt har borgmesterens fulde opmærksomhed.

»Det peger ind i, at vi skal kigge på vores samarbejde med ErhvervSkanderborg. Vi betaler halvanen million kroner om året for at lave erhvervsindsatser gennem erhverv Skanderborg. Når vi falder så meget på det punkt, så bliver vi nødt til at se på, om det er den rigtige erhvervsfremme, vi tilbyder gennem Erhverv Skanderborger, eller om der er noget, vi skal gøre anderledes,« understreger Frands Fischer.

Tilbagegangen inden for området dialog ærgrer også Morten Kohsel, formand for ErhvervSkanderborg.

»Det er ærgerligt at konstatere, at Skanderborg Kommunes placering er dårligere end sidst. ErhvervSkanderborg har lavet en undersøgelse tilsvarende DIs, hvor vi har bedt virksomhederne om at skrive, hvorfor de svarer, som de gør. De svar vil vi nu gennemgå og derefter tage stilling til, hvilke fokusområder, vi mener, der skal satses på det kommende år for at gøre det bedre,« forklarer han.

Du kan se DIs måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner på hjemmesiden danskindustri.dk/le

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.