Budget 2023: Problemerne står i kø og sparekniven hvæsses
Byrådet har fuld gang i forhandlingerne om budgettet for 2023 frem til 2026. Problematikken er ikke ny, men en gentagelse af de seneste års udfordringer med et stort demografik pres på velfærdsudgifterne i kølvandet på væksten i antallet af borgere.
»Problemerne står i kø!«
Sådan lyder omkvædet i en af Peter Sommers sange, og den nikkes der i takt til på Fælleden i disse dage. Her er der langt mellem de lyserøde candyfloss-skyer. Byrødderne er i fuld gang med budget-puslespillet for de kommende fire år og her trækker det op til sorte tordenskyer. Rækken af økonomiske »problembørn«, der stimler sammen om forhandlingsbordet, er nemlig lang.
Vi har lavet mange prioriteringer og effektiviseringer over de seneste år, og derfor er det at finde 40 mio. kr. ud af et budget på 4 mia. kr. ikke en pissenem opgave
Spørgsmålet er ikke, om der skal spares, men i stedet hvor mange huller i livremmen, den kommunale mavse skal skrumpe i de kommende år. Hvis man da ikke ligefrem bliver enige om at trykke lidt på skatte-pedalen.
Vi bliver stadig flere
Det demografiske pres på Skanderborg er stadig stort - helt enormt - i kølvandet på de mange nye familier, der har valgt at slå sig ned i kommunen. Faktisk har Skanderborg landets næsthøjeste demografiske pres. Kun Solrød er en knivspids foran.
For kommunen kniber det med at kunne følge med og finde plads til de mange nye borgere i daginstitutioner, skoler og på plejecentre. Det kræver anlægsinvesteringer i milliardklassen og for at det skal kunne lade sig gøre, skal overskuddet på den kommunale drift som minimum lande på 160 mio. kroner. Heraf går omkring 36 mio. kr. til afdrag på gæld, mens resten går til anlægsinvesteringer.
Det lader sig knebent gøre i 2023, hvor resultatet af den ordinære drift lander på 162 mio. kroner, men her efter går det galt i budgetoverslagsårene. I 2024 mangler der 27 mio. kroner, i 2025 21 mio kroner og i 2026 knap 40 mio. kroner.
Investeringer for en mia.
Det harmonerer helt utroligt dårligt med kommunens investeringsplaner. Den 10-årige investeringsoversigt, der blev vedtaget sammen med budgettet sidste år, lagde op til anlægsinvesteringer på hele 1,8 mia. kr. - et for Skanderborg histioriske højt niveau. Alene for perioden 2022-2025 er der planlagt anlægsinvestringer for 1,1 mia. kr.
Af det tekniske budget, der ligger til grund for budgetbforhandlingerne, fremgår det, at anlægsbudgettet i 2023 ligger på 319 mio. kr, i 2024 på 269 mio. kr., i 2025 på 280 mio. kr. og i 2026 på 215 mio. kr.
Selv hvis overskuddet på den kommunale drift lå på de ønskede 160 mio. kr. hvert år, så er der et godt stykke vej op til at kunne finansiere de anlægsplaner.
Det kan kun lade sig gøre ved at tage et gevaldigt sug af kassebeholdningen. Som det ser ud lige nu – forudsat byrødderne sidder med hænderne i skødet – vil det betyde, at kassebeholdningen går i nul i 2026, og kommunen ryger under administration.
Der mangler 40 mio. kr.
Det er derfor, de politiske forhandlere på Fælleden har sved på panden.
Trods den solide kassebeholdning er det nødvendigt at stampe 40 mio. kr. op ad jorden. Det er det beløb, der mangler driftsoverskuddet i 2026, for at de nødvendige 160 mio. kr. til finansiering af anlægbudgettet er på plads.
Derfor skal byrødderne enten blive enige om at reducere i velfærdsudgifterne til skoler, daginstitutioner og ældreområdet, skære ned på kultur og fritidsområdet, klima- og beskæftigelsesindsatsen eller administrationen. Eller også skal de enes om at øge indtægterne og give kommuneskatten et nyk opad.
Samtidig har Skanderborg en ekstra udfordring. Kommunen er nemlig nødt til at overtale de de øvrige kommuner til at få en forholdsmæssig større del af kagen end den nøje afmålte anlægsramme på 18,5 mia. kr. i 2023 – 1,4 mia. kr. lavere end året før – som var det, regeringen ville strække sig til i aftalen om kommunernes økonomi for 2023.
Den helt store joker er dog, at priserne til byggematerialer er stukket fuldstændig af over det seneste år. det betyder, at de planlagte byggeprojekter bliver en hel del dyrere end forventet. Derfor kommer byrødderne ikke udenom at tage den 10-årige investeringsplan op til revision og foretage en benhård prioritering mellem »need to have«-byggerier og »nice to have«-byggerier.
Benhårde prioriteringer
»Vi har lavet mange prioriteringer og effektiviseringer over de seneste år, og derfor er det at finde 40 mio. kr. ud af et budget på 4 mia. kr. ikke en pissenem opgave,« konstaterer Frands Fischer (S), der som borgmester sidder for enden af forhandlingsbordet.
»Vi har et kæmpestort demografisk pres. Udfordringerne er til at få øje på. I 2023 har vi anlægsudgifter for 319 mio. kr., men kun 162 mio. kr. at bygge for. Det tærer på likviditeten. Heldigvis har vi oparbejdet en god kassebeholdning,« konstaterer han.
»Lige nu og her er vi nødt til at kigge efter besparelser på driften, så vi kan bygge de nødvendige anlæg til at rumme alle dem, der er flyttet hertil. Når vi når ud til 2026, skal vi have skabt 40 mio. kr. mere på driftsresultatet. Besparelserne skal fordeles over alle overslagsårene, så vi lever op til vores økonomiske politik,« tilføjer borgmesteren.
En ting er ifølge borgmesteren at finde besparelser for de 40 mio. kr. En langt større udfordring bliver at prioritere de nødvendige anlægsinvesteringer.
»Den allerstørste udfording, vi står overfor, er de voksende priser på byggematerialer. De ønsker til investeringer, vi sidste år skrev ind i den 10-årige investeringsoversigt, er ikke realistiske længere, fordi udgifterne til byggeprojekterne er markant højere, end det vi forventede. Vi har ikke længere sparet nok op til at kunne gennemføre dem. Derfor er den største politiske opgaver, vi står med lige nu, at få prioriteret anlægsbudgettet, så det går op,« forklarer borgmesteren.
»En yderligere udfordring er, at anlægsbudgettet samtidig er meget større end det, der er aftalt med KL. De andre kommuner skal være med på, at vi bygger mere, og de bygger mindre. Det ser der heldigvis ud til at være en vis forståelse for.«
