Borgerrådgiver holder øje med kommunen: 419 sager i 2021

Borgerrådgiveren i Skanderborg Kommune har i 2021 registreret i alt 419 henvendelser mod 379 henvendelser i 2020.
Sådan fremgår det, da borgerrådgiver Jesper Cortes aflagde beretning for 2021 på byrådsmødet i sidste uge. Borgerrådgiveren er ansat med direkte reference til Byrådet og arbejder uafhængigt af administrationen.
Det samlede antal henvendelser i 2021 svarer nogenlunde til niveauet i 2020 med nogle mindre variationer de enkelte fagområder imellem.
Henvendelserne til Arbejdsmarked og Social er faldet, men Sundhed, Omsorg og Handicap samt Børn og Unge er steget tilsvarende, hedder det.
På baggrund af årets sager har Borgerrådgiveren blandt andet følgende opfordringer:
At forvaltningen fortsat er opmærksom på at besvare borgernes henvendelser og gerne bekræfter, at borgernes henvendelse er modtaget med angivelse af, hvornår borgeren kan forvente et svar.
At forvaltningen fortsat er opmærksom på at træffe afgørelse indenfor de politisk fastsatte tidsfrister eller den tidshorisont, borgeren er stillet i udsigt undervejs i sagsbehandlingen.
ear