Enigt byråd: Ja til oprydning i flextrafik, men nej til at hæve priser for Skanderborg

Harmonisering af åbne kørselsordninger i flextrafik i høring.

Artiklens øverste billede
Byrødderne i Skanderborg ser frem til en forenkling, når Midttrafik harmoniserer flextrafik-ordningen, men vil ikke være med til markant prisstigning for borgere i Skanderborg. Arkivfoto

Midttrafik lægger op til en harmonisering af flextrafik, og det ventes at ville komme til at betyde en tiltrængt forenkling af det samlede kollektive transporttilbud i Skanderborg Kommune.

Det er derfor godt, at Midttrafik forsøger at rydde op i det her.

Claus Leick (SF), udvalgsformand

Beklager fordyrelse

Harmoniseringen hilses velkommen af formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget, Claus Leick (SF), som dog samtidig finder det uacceptabelt, at Midttrafiks forslag samtidig lægger op til en markant fordyrelse af flextrafik for især rejser internt i Skanderborg Kommune.

Prisen for Flextur foreslås at stige fra Skanderborg Kommunes nuværende 4 kr. pr. km. til 7 kr. pr. km., fordi man vil harmonisere priserne i alle kommuner.

Midttrafik har ansvar for at gøre det mere enkelt også for vore ældre medborgere.

Morten Møller (V), byrådsmedlem

Der er nemlig stor forskel på, hvilket tilskud de enkelte kommuner giver i tilskud til flextur. Skanderborg Kommune valgte for en del år at give et stort tilskud, således at kilometertaksten kunne nedsættes markant. Det skete i forbindelse med et fremstød for at få brugt denne form for kollektiv trafik mere.

Midttrafiks forslag er sendt i politisk høring hos kommunerne og Region Midtjylland, og det var i den sammenhæng på byrådets dagsorden i Skanderborg på det seneste møde.

Godt at rydde op

På byrådsmødet fastslog Claus Leich, at de forskellige kørselsordninger som Flextur, Flexbus og Plustur er gode produkter, men der er forvirring om, hvordan man skal skal bruge dem.

»Det er derfor godt, at Midttrafik forsøger at rydde op i det her,« understregede Claus Leick.

Udvalgsformanden konstaterede dog i samme åndedrag, at hovedproblemet er, at Midttrafik foreslår en pris på 7 kr. pr. kilometer overalt i stedet for, at kommunerne selv bestemmer prisen.

»Det er godt i Herning eller Aarhus, hvor det koster 14 kr. i dag, men så skal prisen i Skanderborg Kommune stige fra 4 kr. til 7 kr.,« lød det fra Claus Leick, som finder det rimeligt, at man har disse tilbud til en fair pris, når der også er nedlagt busruter.

Foreslår maksimaltakst

Skanderborg Kommune har i et høringssvar til Midttrafik foreslået, at prisen på 7 kr. pr. km. defineres som en maksimal pris pr. km., således at kommuner der vil tilvælge en lavere pris pr. km. har mulighed for det.

Samtidig indførte kommunen for år tilbage en flexturordning for unge med ungdomskort, hvor kommunen spæder op, så de unge kan køre gratis på tværs i kommunen om aftenen.

Her lægger Midttrafik også op til, at der skal findes en anden ordning. Men også her har Skanderborg Kommune fastholdt, at man fortsat vil kunne give et godt kørselstilbud til unge.

Svært at gennemskue

Morten Møller (V) erklærede sig enig i, at de forskellige ordninger under flextrafik kunne være svære at gennemskue. Han fastslog samtidig, at det også var en god og nødvendig service for borgerne i en tid, hvor der blev nedlagt busruter.

»Midttrafik har ansvar for at gøre det mere enkelt også for vore ældre medborgere,« lød det fra Morten Møller.

Claus Bloch (V) henviste til, at man ville kunne forenkle det hele, hvis man kunne bruge rejsekortet til flextrafik.

Andreas Tang-Brock (S) fandt også flextrafik en smule bøvlet at bruge på trods af, at han selv var født i en digital tidsalder. Han argumenterede tillige for, at man igen kunne få rabatter, når man rejser sammen.

Et enigt byråd tog orienteringen til efterretning og bakkede op om høringssvaret til Midttrafik.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.