Byrådet går i kamp mod papirnusseri og meningsløst bureaukrati

På initiativ af Dansk Folkepartis Martin Frausing Poulsen har et enigt byråd besluttet at tage kampen op mod pseudoarbejde og unødvendigt bureaukrati

Artiklens øverste billede
Martin Frausing Poulsen (DF) fik opbakning hele vejen rundt i byrådssalen til sit forslag om at byrødderne fremadrettet skal skal have fokus på at minimere pseudoarbejde. Pressefoto

Der skal sættes hårdt mod hårdt overfor unødvendigt bureaukrati, registreringer og målinger, der stjæler tid og kvæler arbejdsglæden hos kommunens medarbejdere.

Pseudoarbejde har en negativ klang, som om folk spilder deres tid, men det, der ligger bag, er ofte lovkrav og beslutninger blandt andet truffet af os i byrådet.

Martin Frausing Poulsen (DF), byrådsmedlem

Et enigt byråd vedtog på mødet mandag i sidste uge på foranledning af DF’s Martin Frausing Poulsen at metoden Samskabt Styring skal indgå i byrådets arbejde med velfærdsaftaler - frikommuneforsøg - der bliver en del af Økonomiaftalen 2022 mellem KL og regeringen. Økonomiaftalen forventes på plads inden sommerferien.

I korte træk handler Samskabt Styring om, at medarbejdere og ledere i fællesskab arbejder for at finde bedre måder at udføre arbejdet på ved at fjerne bøvl og skabe mere mening, så arbejdsgange, processer og rutiner ikke spænder ben for borgernes velfærd og den enkelte medarbejders oplevelse af mening i arbejdet.

»Arbejdsglæden dør«

»Jeg blev for alvor opmærksom på problematikken omkring pseudoarbejde ved UgeBladets speeddate på bryghuset under valgkampen. Dengang var alle i byrådet meget opsatte på at gøre noget ved det, men så går tiden, og vi er ikke kommet videre. Nogen skal bringe det på banen og holde gryden i kog, og det her er mit udspil til, hvordan vi kan komme i gang. Pseudoarbejde har en negativ klang, som om folk spilder deres tid, men det, der ligger bag, er ofte lovkrav og beslutninger blandt andet truffet af os i byrådet. Derfor synes jeg, der er vigtigt, vi får taget hul på diskussionen, uden at det får en politisk vinkel,« forklarer Martin Frausing Poulsen, der blandt andet peger på de gode resultater,Silkeborg Kommunne har haft med at bruge Samskabt Styring.

»Gør vi ikke en indsats for at minimere omfanget af pseudoarbejde, så dør arbejdsglæden. Det er det, jeg hører fra SOSU’ere. Ansigt til ansigt tiden med borgerne blibver mindre og mindre, mens tiden brugt på dokumentation vokser. Det her taler ind i vores fastholdelsespolitik og de udfordringer, vi har ved at fastholde og tiltrække medarbejdere på velfærdsområderne.,« tilføjer han.

Jette Engelbrecht (tv) tog i 2018 initiativ til borgergruppen 'Mere tid - mere mening' Ssemmen med Else-Marie Behrmann, Uffe Høj og Viggo Rasmussen. Arkivfoto: Grethe Bo Madsen

»Nødt til at gøre noget nu«

Det nye håndslag blandt byrødderne om at gå i kamp mod papirnusseri og unødvenidgt bureaukrati glæder Jette Engelbrecht, der i 2019 var medinitiativtager til borgergruppen ’Mere tid - mere mening’, som netop satte fokus på pseudoarbejdets negative konsekvenser.

især nu, hvor vi har så store udfordringer med at få den nødvendige arbejdskraft, så MÅ vi begynde at se på, om vi bruger tiden rigtigt. Det er for alle skyld. For borgernes skyld, så de de kan få velfærden, og for medarbejdernes skyld, så de kan gøre det, de brænder for i stedet for at bruge tiden på at dokumentere.

Jette Engelbrecht, borgergruppen 'Mere tid - mere mening'

Jette Engelbrecht deltog også i UgeBladets speeddate med politikerne under valgkampen, og det var hende, der effektivt gjorde de lokale byrådskandidater opmærksomme på problematikken, der ihar vidrtækkende konsekvenser.

»Jeg er meget spændt på, hvordan byrådet vil tackle opgaven. Vi er som samfund og kommune nødt til at gøre noget. Vi mennesker trives ikke, hvis vores arbejde ikke giver mening. Og det har ikke kun konsekvens for den enkelte. Det går ud over vores velfærdssystem, at vi bruger tiden på kontrol og registrering fremfor den meningsfulde kerneopgave. Og især nu, hvor vi har så store udfordringer med at få den nødvendige arbejdskraft, så MÅ vi begynde at se på, om vi bruger tiden rigtigt. Det er for alle skyld. For borgernes skyld, så de de kan få velfærden, og for medarbejdernes skyld, så de kan gøre det, de brænder for i stedet for at bruge tiden på at dokumentere,« konstaterer hun.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.