Minimumsnormeringer bliver en dyr affære: Der mangler 20 mio. kr. i budgettet fra 2024

Efter modregning af bloktilskuddet vil Skanderborg Kommune hvert år mangle et beløb svarende til ca. 20,4 mio. kr. i budgettet, når minimumsnormeringerne træder i kraft 1. januar 2024. .

Artiklens øverste billede
Indførelsen af minimumsnormeringer er en stor glæde for mange, men det har sin pris. Som landets mest børnerige kommune i forhold til folketallet kommer loven om minimumsnormeringer til at koste Skanderborg Kommune ca. 20,5 mio. kr. om året. Foto: Adobe Stock

Det var en fest især for de røde partier, da Folketinget besluttede at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. For Skanderborg har tømmermændene nu indfundet sig, efter at en analyse har vist, at merudgifterne til implementering af minimumsnormeringer i Skanderborg løber op i ca. 20,1 mio. kr. i 2024 og 20,4 mio. kr. i 2025 og et tilsvarende beløb i årene derefter.

Vi synes, det er trist, at partier i den seneste folketingsvalgkamp kom med ufinansierede løfter uden at tænke på udgifternes omfang, og hvor pengene skal komme fra.

Birgitte Majgaard (K)

Børnerig kommune

Det er der flere forklaringer på. En af dem er, at kommunerne i øjeblikket modtager puljemidler til indfasningen af minimumsnormeringer. Puljemidlerne fordeles ud fra forventninger til det reelle antal børn i de enkelte kommuner, og Skanderborg - der er den kommune i landet, der har den højeste andel 0-5-årige i forhold til det samlede folketal - modtager ca. 1,5 pct. af puljemidlerne.

Men det slutter i 2024, hvor fordelingen af de statslige midler overgår til bloktilskud. Her får Skanderborg ca. 1 pct. af de midler, der er sat af til finansiering af minimumsnormeringer.

Overgangen fra puljemidler til bloktilskud koster Skanderborg Kommune 7 mio. kr.

Når der spørges, hvor pengene skal komme fra, så er det en prioritering ligesom alt politisk er. Viljen og vejen er forhandlingens kunst.

Charlotte Vindeløv (SF)

Slut med tidlig overgang

En anden forklaring er, at det i loven er klart specificeret, at vuggestuenormeringen skal gælde frem til et barn fylder 3 år og 1 måned. Skanderborg er blandt de kommuner i landet, der flytter børn fra vuggestue til børnehave tidligere end det. Mens landsgennemsnittet er 2 år og 11 måneder, er børn i Skanderborg i snit 2 år og 9 måneder, når de flyttes fra vuggestue til børnehave.

De øgede udgift til at hæve alderstærskelen til 3 år og 1 måned forventes at koste kommunen yderligere 8 mio. kr.

Og endelig er der spørgsmålet om antallet af børn pr. medarbejder. Mens Skanderborg på vuggestueområdet har en normering på ca. 3 børn pr. fuldtidsmedarbejder, hvilket svarer til landsgennemsnittet, så ser det anderledes ud på børnehaveområdet.

Her er Skanderborg med 6,3 børn per fuldtidsmedarbejder blandt de kommuner i landet, der har den højeste andel børn pr. fuldtidsmedarbejder. Landsgennemsnittet ligger på 5,8. At nedbringe antallet af børn pr. fuldtidsmedarbejder til 6 vurderes at koste kommunen ca. 5 mio. kr.

Timelang debat

Analysen af de ekstra udgifter for Skanderborg Kommune til implementering af minimumsnormeringer var på dagsordenen ved byrådes seneste møde. Ikke overraskende var spørgsmålet gang på gang: »Hvor skal pengene komme fra?«

»Vi vil gerne have flere pædagoger i institutionerne, det har længe været en mærkesag for os, men normering siger ikke nødvendigvis noget om kvalitet,« konstaterede de Konservatives Birgittte Majgaard.

»Vi synes, det er trist, at partier i den seneste folketingsvalgkamp kom med ufinansierede løfter uden at tænke på udgifternes omfang, og hvor pengene skal komme fra. Vi skal finde 20 mio. kr. årligt og ansætte yderligere 46 medarbejdere. Det vil gå ud over andre velfærdsområdet. Hvor skal pengene og hænderne komme fra. Alle velfærdsområder skriger på flere hænder. De partier, der har promoveret kampagnen har en særlig forpligtigelse til at finde pengene og afgøre, hvilke velfærdsområder der skal spares på, og hvor de dygtige medarbejdere skal komme fra,« tilføjede hun.

Alternativets Mira Issa Bloch ønskede indfasningen sat op i tempo.

»Vi ønsker 8 mio. kr. afsat i budgettet som administrationen anbefaler. Alt for mange børn mistrives med den nuværende normering. Vi svigter børnene. Vi skal i gang nu. Ellers kommer vi også bagud i køen i forhold til rekruttering,« understregede hun.

SF’s Charlotte Vindeløv lagde ikke skjul på, at minimumnsnormeringer er en øremærket sag for SF.

»Når der spørges, hvor pengene skal komme fra, så er det en prioritering ligesom alt politisk er. Viljen og vejen er forhandlingens kunst. Vi skal i gang nu. Forældrene mener, der er behov for bedre normeringer, og vi skylder børnene det,« sagde hun og pegede på, at også hun frygter at rekruttering bliver et stort problem, jo længere man venter.

»Tidlig indfasning er nødvendig. Vi skal prioritere pengene til det.«

»Hold jer fra lokalpolitik«

DF’s Martin Frausing Poulsen stillede skarpt på det, han oplever som et snigløb på det kommunale selvstyre.

»Vi er 29 byrødder og vi vil alle vores børn det bedste. Det her er Christiansborg-valgflæsk. Det udhuler det kommunale selvstyre. Hvor skal pengene komme fra. Vi vil jo alle gerne vores børn det bedste, vores udsatte det bedste, vores syge og handicappede det bedste. Hvor skal pengene komme fra, når vi bliver styret fra Christiansborg. Vi står overfor så mange omkostninger. De penge skal tages fra andre velfærdsområder. Hold jer fra vores lokalpolitik. Det er byrådspolitikerne i Skanderborg, der bedst ved, hvordan vi skal tjene vores borgere.«

Trods den timelange diskussion endte byrødderne med at vedtage indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, og se bort fra administrationens anbefaling om at lade Børne- og Ungdomsudvalget udarbejde en forandring til Budget 2023, der hæver budgettet for 2023 med 8 mio. kr. for at sikre, at økonomien ikke står i vejen for en glidende indfasning af minimumsnormeringerne.

I stedet indarbejdes de 20, 1 mio. kr. i 2024 og de 20,4 mio. kr. i 2025 i budgettet for 2023-2026. Samtidig sendes sagen tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på at finde forslag til, hvordan en tidlig indfasning af minimumsnormering kan ske indenfor det eksisterende budget.

Eneste byrod, der ikke stemte for det forslag, var Alternativets Mirra Issa Bloch, der ønskede budgettet udvidet med de 8 mio. kr. som anbefalet i analysen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.