Kastebold: Frem og tilbage med stordagpleje

Økonomi- og Erhvervsudvalg sender forslag retur til Børne- og Ungdomsudvalg.

Artiklens øverste billede
Emma Perriton med datteren Kirstine, som hun stadig håber får mulighed for at starte i stordagpleje i Hylke. Privatfoto

»Vi har snakket om, at det er positivt, at vi ikke bare bliver afvist, og at forslaget går videre i systemet, selv om det nu sendes tilbage i systemet, fordi politikerne havde ubesvarede spørgsmål.«

Vi er glade for, at vi bliver taget alvorligt, og nu afventer vi næste møde i Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på at finde ud af, hvad de vil vide, så vi kan hjælpe, så der ikke går sommerferie i det her.

Emma Perriton, Landsbyrådet Hylke

Sådan lyder kommentaren fra Emma Perriton fra Landsbyrådet i Hylke, som ellers var klar med et fikst og færdigt forslag om at indrette en stordagpleje i Multihuset i Hylke som et forsøg på at finde mere pasning for de mindste lokalt i Hylke, hvor man har været ramt af mangel på dagplejere.

Flertal godkendte forslag

Forslaget fra Hylke var i første omgang ellers blevet bragt ind på den lokalpolitiske dagsorden hos Børne- og Ungdomsudvalget. Det skete på foranledning af byrådsmedlemmerne Sebastian Støckler (V), Miriam Lund Rahbek (V) og Birgitte Majgaard (Kons.).

I Børne- og Ungdomsudvalget sagde et flertal god for at indstille forslaget om stordagpleje til godkendelse. Dog tog udvalgsformand Trine Frengler (S) og udvalgsmedlem Charlotte Vindeløv (SF) forbehold for deres stillingtagen, fordi de gerne ville have flere oplysninger og vurderinger om blandt andet behovet samt om forskellige forhold vedrørende de fysiske rammer af en eventuel stordagpleje.

Forslaget blev derefter sendt videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Politikerne i dette udvalg fandt imidlertid ikke forslaget ordentligt belyst, og derfor blev det sendt tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på yderligere afklaring af spørgsmålet om blandt andet kapaciteten på børnepasningsområdet i Hylke.

Flere spørgsmål end svar

Formanden for Økonomi- og Erhvervsudvalget, borgmester Frands Fischer (S), henviste som baggrund for at sende forslaget retur til Børne- og Ungdomsudvalget, at det rejste flere spørgsmål end svar.

Frands Fischer nævner som eksempel, at indretning af en stordagpleje i en kommunal bygning som Hylke Multihus vil være at sidestille med en kommunal institution, som skal leve op til de samme bygningsmæssige krav, som hvis man skulle bygge en vuggestue. Og hvad vil det koste, spørger borgmesteren.

»Vil det så være nemmere eller billigere at bygge nogle flere vuggestuepladser i forbindelse med Tusindfryd (Børnehaven i Hylke, red.), som lige nu kører med en lettere underbelægning. De spørgsmål har forslagsstillerne ikke taget bestik af,« siger Frands Fischer.

Konstruktive briller

Hos Landsbyrådet og forældre i Hylke, som har haft fokus på problematikken med behovet for mere lokal pasning siden sidste sommer, og som rejste en dialog med dagplejeledelsen tilbage i februar, tager man nu igen de konstruktive briller på, selv om Emma Perriton ikke kan skjule lidt ærgrelse over, at der er gået, hvad hun kalder lidt kommunal administration i det.

»Vi er kede af, at det bliver sat lidt på hold, for jo længere tid, der går, jo flere børn går tabt i det her,« siger Emma Perriton, som gerne havde set en hurtigere løsning.¨

I Hylke vil man dog meget gerne bistå både den kommunale administration og politikerne med at skaffe al den information og alle de oplysninger, de måtte ønske sig.

»Vi er glade for, at vi bliver taget alvorligt, og nu afventer vi næste møde i Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på at finde ud af, hvad de vil vide, så vi kan hjælpe, så der ikke går sommerferie i det her,« siger Emma Perriton.

Stordagplejen er på dagsordenen igen på Børne- og Ungdomsudvalgets møde torsdag 5. maj.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.