Politikere bød på dialogkaffe: Nye byrødder går alternative veje i demokratiets navn

»Solcellepark ved Ry og Gl. Rye - hvad er din holdning?«

Sådan lød spørgsmålet forleden i et opslag på Facebook fra to byrådsmedlemmerne Andreas Tang-Brock (S), Ry, og Charlotte Vindeløv (SF), Gl. Rye, som på den måde inviterede til dialogkaffe foran Dagli’ Brugsen i Gl. Rye.

Pop up-møder

Det var Andreas Tang-Brock, der havde inviteret byrådskollegaen Charlotte Vindeløv med til arrangementet, fordi hun bor i Gl. Rye, hvor et af de store aktuelle emner fra byrådets dagsorden lige nu er ønsket om at etablere en solcellepark.

Andreas Tang-Brock, der i øvrigt ligesom Charlotte Vindeløv er nyvalgt byrådspolitiker, har nemlig allerede flere gange holdt den form for møder, hvor han inviterer borgere til, hvad han betegner som politiske pop up-møder.

På møderne efterlyser Andreas Tang-Brock deltagernes holdninger til aktuelle sager fra byrådets dagsorden.

Demokratisk dovenskab

Andreas Tang-Brock foretrækker at mødes fysisk, når der skal debatteres.

»Jeg synes simpelt hen, at det er så svært at diskutere på de digitale platforme. Det er også en af grundene til, jeg synes, det er sjovere at mødes fysisk. Tonen bliver bedre, og der kommer flere nuancer frem. Jeg synes, vi bliver meget klogere, når vi er her sammen, end hvis vi mødes online,« mener han.

Og så er Andreas Tang-Brock bange for, at vi går hen og bliver demokratisk dovne, hvis vi ikke tør tage snakken og debatten.

Klassisk dialog

Aftenens dialogkaffe om solcellepark-planerne i Gl. Ry foregår helt bogstaveligt ved bænken foran Dagli’Brugsen med varm kaffe i kopperne, og efter en superkort velkomst går den halve snes deltagere i gang med at præsentere sig selv og fortælle om deres syn på emnet.

Andreas Tang-Brock fastslår da også, at der ikke ligger et forkromet koncept bag mødeformen, men at det er tænkt som en ligeværdig og helt klassisk dialog.

Opsøger folk

Men skal en politiker ikke selv vide, hvad han eller hun mener om en sag? Hvorfor skal man ud og spørge folk hver gang?

»Det er jo et legitimt synspunkt, men jeg synes, det bliver et fattigt demokrati, hvis det eneste jeg skal lytte til, er mit embedsværk. Vi er jo valgt af den enkelte borger. Jeg synes, at det var meget tydeligt under valgkampen, at borgerne var interesseret i det demokratiske og debatten, men det er ikke mange henvendelser, jeg har fået efter valgkampen.«

Og så må man selv opsøge det?

»Ja, en af vejene er at opsøge det, hvis man har den holdning, at vi skal blive ved med at snakke sammen. Og det har jeg.«

Viser en ærlighed

Kan der være et problem i, at man kommer til at love noget, man ikke kan holde, fordi der også er noget, der hedder partier, byrådskonstellationer og lignende?

»Det er der altid en fare for. Men det giver noget autenticitet eller noget ærlighed omkring det politiske system, fordi jeg jo netop sidder her alene, og jeg nævnte overfor min gruppe, at jeg sad her. Men jeg har ikke koordineret et indlæg, så det kan da godt være, at jeg siger noget, min partifæller ikke mener. Og så må vi jo tage den snak. Vi har jo et repræsentativt demokrati, hvor mindst 15 skal blive enige for at få et flertal, og jeg har så den ene af de stemmer og sidder i gruppe med ni andre.«

Mere i synk

Risikerer du ikke at lade dig påvirke af forskellige, lokale folkestemninger?

»Det er klart, at jeg sætter mig et sted, hvor man kan blive udfordret eller påvirket. Men jeg synes, at det er det, jeg skal som politiker. Jeg skal ud til virkeligheden og lade mig påvirke. Og så er det min opgave bagefter også at være klar over, at der har stået to personer med en holdning, og at der godt kan sidde 100 hjemme med den modsatte holdning.«

Føler du dig bedre klædt på i byrådet, når du på den her måde først har stukket en finger i jorden?

»Jeg føler mig i hvert fald mere i synk med virkeligheden. Til det første Landal-møde kom der ikke nogen perspektiver, jeg ikke havde læst i forvejen og lidt forholdt mig til, men en ting er at læse det på skrift skrevet af en, man ikke kender, noget andet er at sidde med ens genbo, nabo eller byfælle og høre på deres beretninger om problemer. Det er mere virkeligt, nærværende og autentisk,« siger Andreas Tang-Brock.

En god ide

Byrådskollegaen Charlotte Vindeløv (SF) tøvede ikke med at sige ja til invitationen fra Andreas Tang-Brock.

»Jeg tænkte, at det er en god ide, fordi alt, der gør, at vi mellem valgene snakker med borgerne er helt centralt for hvilken type byrådsmedlem, jeg gerne vil være,« fastslår hun.

Charlotte Vindeløv tænker også, at borgerne har mange tanker og forslag, som ikke altid kommer ind i byrådet. Det vil hun gerne i dialog om, og det er den personlige samtale god til, lyder det.