To af tre solcelleparker gennem nåleøjet

Flertal i udvalg beslutter at igangsætte planlægning af ansøgninger.

Artiklens øverste billede
Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget havde tre ansøgninger om solcelleparker på dagsordenen. Arkivfoto

Der igangsættes planlægning for to af tre ansøgninger om solcelleparker i Skanderborg Kommune her og nu. Det tredje projekt skydes til hjørne, indtil der er indhentet en forhåndsvurdering fra Miljøstyrelsen, om det pågældende projekt har gang på jord. Men hvis projektet får grønt lys derfra, så er man også parat til at gå videre med planlægning af det i tilrettet form.

Jeg rigtig glad for, at vi har fået et projekt, som Østerskov Energipark, fordi de på mange måder har gjort alt det, vi godt kunne tænke os.

Borgmester Frands Fischer, Skanderborg Kommune

Sådan lyder konklusionen efter et møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i sidste uge, da politikerne i udvalget skulle afgøre, om kommunen vil igangsætte planlægning for projekterne Østerskov Solenergipark, Låsby, Rye Nørskov Energipark mellem Ry og Gl. Rye, samt Thorsminde Energipark ved Låsby, eller om de skulle afvises.

Duksen fremhæves

Ingen af projekterne slap uhindret gennem nåleøjet til den videre planlægningsproces. Således har lokalpolitikerne beskåret to af projekterne, mens det tredje slap nådigst igennem og faktisk fremhæves som lidt af en duks blandt ansøgningerne.

Formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget, borgmester Frands Fischer (S), oplyser således, at der i udvalget var udbredt begejstring for den måde, Østerskov Solenergipark, der omfatter cirka 50 hektar, har håndteret ansøgningen på.

Østerskov Solenergipark har eksempelvis åbnet mulighed for, at naboer til en kommende solcellepark kan købe anparter.

»Jeg rigtig glad for, at vi har fået et projekt som Østerskov Solenergipark, fordi de på mange måder har gjort alt det, vi godt kunne tænke os,« siger borgmester Frands Fischer.

Selv om man nu går videre med planlægningen af Østerskov Solenergipark, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver realiseret. Nu følger der miljøscreeninger og VVM-undersøgelser, hvor der kan dukke noget op. Dernæst skal laves lokalplan og kommuneplantillæg og i den proces kommer borgermøder og høringsmuligheder.

Skåret lidt ned

For Rye Nørskov Energipark mellem Ry og Gl. Rye gælder det, at Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede at skære et forholdsvist stort stykke af den vestlige del væk, fordi det ifølge borgmesteren er et stykke, som langt de fleste af høringssvarene taler imod. Det sker blandt andet for at imødekomme indvendinger om udkigsgener fra kirken.

Den resterende del af projektet tæller dog stadig cirka 50 hektar, og det er op mod nogle gamle poppeltræer, som vil være en eksisterende grøn afgrænsning af solcelleparken.

Imidlertid har Skanderborg Kommunes administration også gjort opmærksom på, at der er nogle fredskovselementer i området og udfordringer i forhold til særlige landskabelige interesser, hvilket kan være en hindring.

»Nu har vi skåret området til, men inden vi sådan set gør mere, så vil vi gerne have, at vores administration retter henvendelse til de relevante styrelser og får en forhåndsgodkendelse af, om det overhovedet er realistisk at arbejde videre med de arealer,« uddyber borgmesteren.

Det svære projekt

Thorsminde Energipark ved Låsby betegnes af Frands Fischer som det projekt, hvor der har været meget modstand, og hvor det også har været lidt svært at lande en god løsning.

Projektet består af tre områder: Et østligt, et sydligt midterområde og et vestligt område, som i alt er på 95 hektar. Her besluttede udvalget at tage det østlige område, som er der, hvor folk ville blive hegnet ind af solceller, ud af projektet. Det samme er også sket med det sydlige midterområde, som ligger landskabeligt interessant og ikke op af motorvejen.

Dermed er der kun det vestlige område tilbage, som ligger ved motorvejen. Her er der så en mulighed for at udvide området, fordi en landmand med marker hen langs med lige syd for motorvejen i forbindelse med et høringssvar har udvist interesse for at blive en del af projektet.

Et samlet område

I den forbindelse har politikerne lyttet til kommunens planfolk, som siger, at det er bedst med et sammenhængende område.

»Hvis man tager det område med sammen med det andet, så ender vi faktisk på 50 hektar. Og vi siger, at vi gerne planlægningsmæssigt vil arbejde videre med den vestlige del og en udvidelse af området langs med den sydlige side af motorvejen,« forklarer Frands Fischer.

Borgmesteren fastslår, at kommunen ikke er bundet af særlige jordlodsinteresser, men kun er interesseret i at få et sammenhængende område til solcelleparken. Parterne må i givet fald selv finde ud af at forhandle sig til rette om, hvordan det eventuelt kan ske.

Det er et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der har truffet beslutningen i de tre sager om solcelleparker. Frands Fischer oplyser, at Nye Borgerlige har stemt imod i alle tre sager, mens Dansk Folkeparti stemte imod vedtagelsen om Rye Nørskov Energipark.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.