Svømmehaller i Ry og Klank: Udvalg sætter en analysefase i gang før beslutning

Lokalpolitikere vil have flere oplysninger, før de tager endelig stilling

Artiklens øverste billede
Lokalpolitikerne har nu sat gang i et analysearbejde forud for beslutning om svømmehaller i Ry og på Klank. Arkivfoto

»Nu går vi i gang med at analysere nogle ting yderligere, og de må være tålmodige, for vi bliver ikke færdige på en måned.«

Sådan siger formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Tage Nielsen, Radikale Venstre, efter både temamøde og efterfølgende udvalgsmøde, hvor borgerønskerne om svømmehaller i henholdsvis Ry og på Klank ved Skovby og Galten blev præsenteret for lokalpolitikerne.

Vi har ikke sagt go til projekterne om svømmehaller i Ry og på Klank. Vi skal have analyseret nogle ting blandt andet omkring økonomi og forudsætninger i driften på indtægtssiden.

Tage Nielsen, udvalgsformand

To forskellige projekter

Der var temamøde torsdag 6. april med status på Skanderborg Kommunes svømmefaciliteter, hvor der også var indspil fra Lokale- og Anlægsfonden og oplæg omkring projektet for Skanderborg Svømmehal, som skal ombygges og udvides. Det er vedtaget, og her har byrådet allerede afsat 30 millioner kroner i 2022 og 49,5 millioner kroner i 2023 som lånegaranti.

Dernæst præsenterede repræsentanter for Foreningen Klank Svømmehal og Foreningen Ry Svømmehal hver deres projekter.

»Jeg synes, det var en spændende temadag med status på Skanderborg Svømmehal om, hvor langt de er henne, hvad der er gennemført, og om ideerne bag, og så fik vi en gennemgang af projekterne i Ry og på Klank, som er to meget forskellige projekter - også økonomisk,« konstaterer Tage Nielsen.

Roser borgerne

Udvalgsformanden roser i det hele taget folkene bag projekterne.

»Det var en spændende gennemgang, og jeg beundrer de mennesker og alt det arbejde, der er lagt i det i form af tid og ressourcer,« lyder det.

Tage Nielsen har også hæftet sig ved, at der er stor lokal opbakning fra medlemmerne, og at man snart er nået op på 1000 medlemmer af foreningerne begge steder.

Nærmere analyse

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har nu besluttet, at der skal gang i et nærmere analysearbejde omkring de to projekter om svømmehaller.

»Vi har ikke sagt go til projekterne om svømmehaller i Ry og på Klank. Vi skal have analyseret nogle ting blandt andet omkring økonomi og forudsætninger i driften på indtægtssiden,« siger Tage Nielsen.

Det handler om, at der blandt andet skal præsteres noget skolesvømning, som er andre steder i dag, for at få driftsøkonomien til at løbe rundt.

Der skal blandt andet styr på, om skolesvømningen flyttes fra andre steder til Klank og Ry, og om der er nogen, der mister noget i den forbindelse, og hvad det koster.

Dernæst kommer, at begge projekter opererer med, at Skanderborg Kommune skal garantere for lån i Kommunegaranti.

»Vi skal også kigge på anlægsudgifterne og deres betydning for vores anlægsrammer, og her indgår lånegarantier også,« betoner Tager Nielsen.

Beder om tålmodighed

Nu går man i gang med analysearbejdet, og samtidig med, at Tage Nielsen beder projektmagerne om at have tålmodighed, og at man ikke bliver færdig om en måned, så tror han faktisk heller ikke, at det kan nås til budget 2023.

Tage Nielsen minder om, at budgetperioden i alt går fire år frem.

»Det kan sagtens være, at det bliver et tema i budgetforhandlingerne,« siger han.

Formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget understreger, at endnu intet er afgjort, men personligt har han svært ved at se, at der kan blive plads til yderligere to svømmehaller, selv om Tage Nielsen gerne så, at det blev til noget.

»Det tror jeg bliver problematisk. Det kan vi ikke omfavne økonomisk og bæredygtighedsmæssigt. Det skal kunne løbe rundt, og der skal være kunder i butikken i form af skole- og foreningssvømning. Vi er udfordret på mange måder i forvejen og har et kæmpe anlægsprogram foran os,« siger Tage Nielsen.

Tage Nielsen regner med, at svømmehallerne kommer på dagsordenen igen i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget til juni på det sidste møde inden sommerferien.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.