Svømmehals-ønsker behandles under ét

Fælles proces om projekter i Galten og Ry i kommunalt udvalg.

Artiklens øverste billede
Udvalg vil behandle ønsker om svømmehal i Galten og Ry under ét. Arkivfoto

De lokale kræfter bag en svømmehal i henholdsvis Galten og Ry har begge ønsket at få gang i en dialog med Skanderborg Kommune og det nye byråd om at gøre deres drømme til virkelighed.

Det ligger nu fast, at lokalpolitikerne gerne vil mødes med svømmehals-folket fra Galten og Ry for i første omgang at høre nærmere om projekterne.

Vi ser det som en fælles ting, som vi gerne vil behandle samtidig. Vi vil også inddrage nogen udenfor kommunen i, hvad man kan se omkring behovet for svømmefaciliteter. Vi har ikke lagt os fast endnu, men her har Idrættens Analyseinstitut tidligere hjulpet os.

Tage Nielsen, Rad. V, udvalgsformand

En fælles ting

Således oplyser formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Tage Nielsen, Radikale Venstre, at der allerede er lavet en aftale om, hvordan processen skal køre.

»Vi ser det som en fælles ting, som vi gerne vil behandle samtidig. Vi vil også inddrage nogen udenfor kommunen i, hvad man kan se omkring behovet for svømmefaciliteter. Vi har ikke lagt os fast endnu, men her har Idrættens Analyseinstitut tidligere hjulpet os«, siger Tage Nielsen.

Tage Nielsen uddyber, at der er tale om to spændende projekter, som man er nødt til at håndtere under et.

»Vi skal jo se på, om vi har brug for to, og hvordan det eventuelt kan finansieres. Jeg ved godt, at der er nogle bud på det, og det er rigtig godt, at vi som byråd har nogle initiativer, der gror op nedefra, og der gøres et fantastisk arbejde begge steder, men vi skal se på, om det er økonomisk bæredygtigt på sigt«, siger Tage Nielsen.

Store investeringer

Udvalgsformanden henviser til, at der er tale om mange penge anlæg af svømmehallerne. Men også udgifter til driften spiller naturligvis en rolle.

»Det er jo mange penge, der skal lånes, og de skal også tilbagebetales. Derfor skal der også være nogle væsentlige indtægter, og vi skal se på nogle budgetter for at vurdere det«, nævner Tage Nielsen, som også advarer mod at tro, at kommunen vil betale alt.

Tage Nielsen understreger, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget meget gerne vil mødes med repræsentanter for svømmehals-projekterne i Galten og Ry. På næste møde i udvalget 2. februar vil man således diskutere den videre køreplan og herunder finde datoer for et møde om sagen.

Projektet i Galten

I Galten er det Foreningen Klank Svømmehal, som arbejder for en svømmehal i lokalområdet i tilknytning til idrætsanlægget på Klank.

Foreningen har i samarbejde med Nodo Arkitekter fået tegnet en svømmehal med 25 meters bassin, 2 varmtvandsbassin, et legeområde, sauna og omklædningsfaciliteter.

I starten af december blev det oplyst til Uge-Bladet Skanderborg, at prisen i runde tal er beregnet til 80 millioner kroner, hvis der kan laves en konstruktion, så man bliver momsfri på anlægsinvesteringen.

I Galten taler man eventuelt om en lånegaranti på 30 år hos Kommunekredit efter samme model som med svømmehallen i Skanderborg. Hertil kommer så et driftstilskud.

Projektet om en svømmehal på Klank indebærer også, at foreningen vil søge om fondsmidler som en del af finansieringen.

Projektet i Ry

Folkene bag Ry Svømmehal, som er organiseret i Foreningen Ry Svømmehal, vil bede Skanderborg Kommune om en grund, som skal reserveres i det nye Ry Øst ved Ry-Hallerne samt en lånegaranti på cirka 15 millioner kroner i KommuneKredit. Det oplyste foreningen i december til Uge-Bladet Skanderborg.

Prisen for den udgave af en svømmehal, som var på bordet i Ry lige før årsskiftet, vil koste 65 millioner kroner.

I Ry arbejder man også med at søge midler hos fonde og erhvervsvirksomheder, ligesom der er ide om folkeaktier som en del af finansieringen og en måde at sikre lokal forankring på.

Samtidig har Ry-folkene forsøgt at lave et økonomisk fundament, så man ikke behøver at bede om driftsstøtte, selv om man gerne vil have, at kommunen støtter med både anlæg og drift.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.