Bånd på demokratiets »julepynt«: Radikale efterlyser gentleman aftale om valgplakater

Valgplakater virker. Alligevel efterlyser de Radikale nu en fælles aftale blandt byrødderne om at reducere antallet af hensyn til klimaet.

Artiklens øverste billede
Radikales Anne Heeager ønsker en fælles aftale blandt byrødderne om at reducere brugen af valgplakter af hensyn til klimaet. Arkivfoto: Grethe Bo Madsen

Når byrødderne i Økonomi- og Erhvervsudvalget onsdag mødes for første gang i det nye byråd, har de Radikale sørget for, at der allerede nu skal tales om planer for næste kommunalvalg om fire år. Selvom det kan lyde som dårlig timing, så er der mening med galskaben, understreger forslagsstilleren, Anne Heeager.

Hun har tidligere slået til lyd for at reducere brugen af valgplakater, og nu præsenterer hun ideen for det nye Økonomi- og Erhvervsudvalg som første skridt på vejen til et sæt fælles spilleregler for, hvordan antallet af valgplakater i Skanderborg Kommune fremover ikke ligefrem afskaffes, men reduceres væsentligt af hensyn til miljøet.

Antallet af valgplakater kammede fuldstændig over den her gang. Det bør ikke ske igen. Især ikke set i lyset af, vi i alle andre situationer arbejder på at fremme grønne og mere bæredygtige beslutninger.

Anne Heeager, Radikale Venstre

»Der er jo ikke tvivl om, at valgplakater kan noget. Hvert fjerde år er de med til at markere, at vi har et velfungerende lokaldemokrati. De er også med til at skabe synlighed for vælgerne om, hvilke kandidater de kan stemme på. En synlighed, som måske især de nye kandidater har brug for. Men selvom valgplakater kan noget og af nogle kaldes demokratiets julepynt, så skal det ikke overgøres. Antallet af valgplakater kammede fuldstændig over den her gang. Det bør ikke ske igen. Især ikke set i lyset af, vi i alle andre situationer arbejder på at fremme grønne og mere bæredygtige beslutninger,« konstaterer Anne Heeager.

Fælles spilleregler

»Og vi er jo nødt til at arbejde med problemstillingen imellem valgene. Lige nu har vi valget i frisk erindring,« tilføjer hun om baggrunden for, at forslaget allerede nu langes over disken.

»Hvis vi beslutter os for at begrænse brugen af valgplakater, så er det vigtigt, vi finder andre måder at skabe den opmærksomhed på, som valgplakaterne hidtil har skabt. Vi skal jo også værne om vores demokrati,« konstaterer hun.

I de Radikales forslag peges på to mulige veje, så antallet af valgplakater kan reduceres, uden af opmærksomheden omkring valg sættes over styr.

Vi er nødt til at indgå en aftale og stole på, at alle overholder den. Vi kan som byråd ikke forbyde valgplakater, og derfor kan vi heller ikke forhindre hinanden i at sætte valgplakater op.

Anne Heeager, Radikale Venstre

Den første vej handler om at aftale et sæt spilleregler for brug af færre valgplakater. Kan kommunen for eksempel pege på nogle få velvalgte steder rundt om i kommunen, hvor valgplakater kan placeres og hvor de enkelte partier tildeles et bestemt antal pladser, sådan som det for eksempel har været praktiseret i Aalborg Kommune.

Kræver tillid

Den anden vej handler om forslag til, hvordan man ellers kan skabe opmærksomhed, hvis valgplakaterne reduceres.

»Jeg tror godt, man kan føre valgkamp på mange andre måder. Man kunne måske forestille sig at kommunen kunne servicere en digital platform, hvor borgerne kunne gå ind og læse alt om valget, alle partier og alle de forskellige kandidater. Man kunne måske også forestille sig nogle valgmøder med mere swung og større folkelig opbakning,« forklarer Anne Heeager.

Det kræver dog, at alle støtter op om ideen.

»Det kræver stor tillid. Vi er nødt til at indgå en aftale og stole på, at alle overholder den. Vi kan som byråd ikke forbyde valgplakater, og derfor kan vi heller ikke forhindre hinanden i at sætte valgplakater op. Jeg har dog stor tiltro til, at hvis vi allerede nu begynder at arbejde med sagen, så vil vil det være muligt at begrænse brugen af valgplakater ved kommende valg. Vi plejer at være gode til at finde hinanden, og jeg tror, alle kan se, at det er ærgerligt at bruge så mange ressourcer miljømæssigt.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.