Frank flyver under valgradaren i »usynlig« valgkamp

Socialdemokratiets Frank W. Damgaard kan ikke støtte op om præmissen for den almindelige valgkamp. I stedet er han Socialdemokratiets kendte ambassadør, der taler ordentligt og fører en stille og rolig valgkamp - også når der ikke er valg.

Artiklens øverste billede
En simpel leveregel om at tale ordentlig og altid kunne se sig selv i spejlet, er for Frank W. Damgaard uforeneligt med en valgkamp i almindelig forstand. Foto: Grethe Bo Madsen

Egentlig begyndte det som en simpel forespørgsel fra en Facebook-ven, der spurgte, om han i grunden genopstillede til valgte, nu hvor han var usynlig i valgkampen. Den tyggede socialdemokraten Frank W. Damgaard en del på, inden han svarede.

For jo, det er rigtigt nok, at Franks portræt ikke pryder mange lygtepæle og vejtræer, og at han heller ikke stiller op til en store valgdueller med spydige sidebemærkninger, lette løfter og hårde konfrontationer.

Den grimme tone

Den del af gamet, har han faktisk aldrig brudt sig om.

»Da jeg stillede op første gang, så gjorde jeg jo alt det der, man normalt gør i en valgkamp. Og jeg kan huske, jeg tænkte på, hvor ubehageligt det egentlig var. Vi var så grimme ved hinanden. Al den mistænkeliggørelse og hakken ned på. Jeg havde det skidt bagefter,« fortæller han.

Jeg kan simpelthen ikke være med der, hvor man bruger flere kræfter på at svine andre mennesker til end at fortælle, hvad man selv vil gøre. Jeg kan ikke være i det. Jeg bliver simpelthen så ked af det

Frank W. Damgaard (S)

»Og så bliver man pludselig valgt ind og oplever, at folk er flinke ved hinanden og taler pænt og er konstruktive i deres tilgang. det var så overraskende og befriende. Nej, hvor fedt,« husker han.

»Men så bliver det pludselig valgkamp igen. Du kan mærke det allerede mere end år inden. Folk trækker sig fra det politiske arbejde, fordi det begynder at blive farligt, fordi vi nærmer os et valg. Og de begynder at bruge flere kræfter på at mistænkeliggøre deres politiske modstandere. Hold nu op, der går meget tid med det. Det er jo næsten halvdelen af byrådets arbejdsperiode. Den del har jeg det rigtig skidt med,« forklarer Frank og peger på, at han livet igennem har forsøgt altid at behandle andre mennesker ordentligt.

Enkle leveregler

»Jeg har nogle helt banale leveregler om at kunne se mig selv i spejlet hver morgen. Dem har jeg taget med mig i mit politiske virke. Jeg kan simpelthen ikke være med der, hvor man bruger flere kræfter på at svine andre mennesker til end at fortælle, hvad man selv vil gøre. Jeg kan ikke være i det. Jeg bliver simpelthen så ked af det. Det rammer mig personligt. Den sump vil jeg ganske enkelt ikke ud i.«

Det er jo ikke tilfældigt, jeg har siddet i Socialudvalget som den eneste igennem tre perioder. Det er det, mit hjerte banker for, fordi det er der, de svagest grupper bliver hørt. Jeg vil gerne sikre, at vi gør det så godt som muligt, for de svageste i samfundet. Hvordan skulle jeg kunne vælge tre mærkesager ud - der er jo hundredvis.

Frank W. Damgaard (S)

Og derfor er det også begrænset, hvor aktiv Frank er på Facebook med at kommenterer på dette og hint. For hver gang man gør det, accelererer debatten ud af en ensidig tangent.

»Så er der mærkesagerne. Ud af en byrådsperiode er der i omegnen af 1.000 dagsordener, du skal sætte dig ind i og tage stilling til. Der er jo rigtig mange sager, jeg brænder for. Og det er jo ikke tilfældigt, jeg har siddet i Socialudvalget som den eneste igennem tre perioder. Det er det, mit hjerte banker for, fordi det er der, de svagest grupper bliver hørt. Jeg vil gerne sikre, at vi gør det så godt som muligt, for de svageste i samfundet. Hvordan skulle jeg kunne vælge tre mærkesager ud - der er jo hundredvis. Man går jo ikke ind som politiker og kun arbejder for tre mærkesager,« funderer han.

Sort Nat i Skanderborg og naturligvis er Frank på banen med sin guitar. Om det er valgkamp, eller bare Frank, når han er Frank, er svært at skelne, men det er den form for valgkamp, der passer byrådsveteranen bedst. Foto: Per Bille

Valgkamp der matcher

Og uden at det derfor nogensinde har været et bevidst valg, er valgkampen forud for et kommunalvalg for Franks vedkommende hen over årene blevet mere afdæmpet. I dag tilrettelægger han omhyggeligt sin valgkamp, så den matcher ham.

Jeg har valgt at åbne rigtig meget op og vise meget af mig selv som menneske. Så kan folk se, om jeg er sådan en, de tror, ville kunne føre deres holdninger og værdier ind i byrådsarbejdet. Det er en svær kunst, for mennesker er forskellige.

Frank W. Damgaard (S)

»En embedsmand med mange års erfaring, sagde på et tidspunkt til mig: ’Frank, jeg har aldrig i mine mange år i kommunalpolitik oplevet en politiker, der så meget bare stille og roligt fører valgkamp hele tiden’. Og det er faktisk sådan, jeg selv er begyndt at se på det,« tilstår han.

»Jeg har valgt at åbne rigtig meget op og vise meget af mig selv som menneske. Så kan folk se, om jeg er sådan en, de tror, ville kunne føre deres holdninger og værdier ind i byrådsarbejdet. Det er en svær kunst, for mennesker er forskellige. Jeg gør det ikke kun op til et valg, men hele tiden. Jeg viser både det emotionelle og det menneskelige. De sære kanter og anderledes måder at gøre tingene på. Man må godt være lidt skæv i låget ind imellem. Jeg har mærket livet, taget favntag med depressioner og været på et psykiatrisk børnehjem. Den form for valgkamp passer bedst til min natur.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen