Borgmesteren: Vi når mere udvikling, hvis vi kan gøre det i fællesskab med hinanden

Frands Fischer håber på at få et folkeligt mandat ved kommunalvalget

Artiklens øverste billede
Fællesskab er det helt centrale begreb i borgmester Frands Fischers politiske projekt som spids- og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet. Foto: Erland Rasmussen

Frands Fischer, der inde i valgperioden afløste Jørgen Gaarde på borgmesterposten i Skanderborg Kommune, er helt bevidst om, at han først nu ved det forestående kommunalvalg 16. november 2021 skal have sit folkelige mandat som borgmester på plads.

Spændende valg

»Det bliver spændende med valget. For det er her, mit folkelige mandat bliver afprøvet, for jeg har jo ikke været på valg som borgmester eller vundet borgmesterposten ved et valg«, konstaterer han.

Det betyder noget for mig, at vi finder frem til gode løsninger, vi kan være fælles om, og på den måde er jeg ikke bundet af, at der er nogle bestemte dogmer, jeg gerne vil have opfyldt.

Frands Fischer, borgmester

Frands Fischer er Socialdemokratiets spids- og borgmesterkandidat, og han håber på en ny valgperiode som kommunens førstemand.

»Jeg håber, at man kan se med den valgkamp, jeg fører, at jeg 200 procent håber på, at jeg kan blive borgmester igen, fordi jeg synes, at der er så mange potentialer for udvikling af hele Skanderborg Kommune«, siger Frands Fischer.

Fællesskab er det helt centrale begreb i Frands Fischers politiske projekt.

For Skanderborgs socialdemokratiske borgmester er hverken politisk skolet eller har fundet sit ståsted via partiets ungdomsafdelinger, men han er i stedet rundet af idrættens foreningsliv i Gl. Rye, hvor også Frands Fischers far og farfar var aktive foreningsfolk. Først i 2009 blev Frands Fischer spurgt, om han ville være socialdemokratisk byrådsmedlem.

Og han er ikke i tvivl om, at baggrunden i foreningslivet betyder noget i hans politiske arbejde.

»Jeg tror, det betyder, at jeg på en anden måde er pragmatisk, fordi jeg ikke er vokset op med politik. Jeg har jo meldt mig ind hos socialdemokraterne, fordi mit værdisæt passer bedst her. Jeg tror rigtig meget på fællesskabet, og det gør jeg egentlig i ligeså høj grad ud fra en foreningslogik. Men på den måde passer jeg også godt ind i Socialdemokratiet og de værdier, der ligger der«.

Det er heller ikke partifarven, der er vigtigst, når der skal træffes politiske beslutninger.

»Det betyder noget for mig, at vi finder frem til gode løsninger, vi kan være fælles om, og på den måde er jeg ikke bundet af, at der er nogle bestemte dogmer, jeg gerne vil have opfyldt. Jeg har selvfølgelig nogle værdier, som jeg står for, men lidt ligesom i foreningslivet prøver jeg at få det bedste ud af de muligheder, der kommer forbi. Det er det, jeg tager med ind i den måde, jeg laver politik på«.

Og apropos dogmer nævner Frands Fischer som eksempel, at han mange gange er blevet spurgt, om han har noget imod friplejehjem. Men det har han ikke. Det skal bare været drevet som en fond eller en forening efter en non profit-logik, som gavner fællesskabet. Derimod er han modstander af, at et privat selskab driver friplejehjem.

Fællesskabets mand

Frands Fischer mener, at man kan nå længere med udvikling af kommunen, hvis det sker i fællesskab med borgerne. Det vil sige i partnerskaber på tværs, uanset om det er med en idrætsforening, borgerforening eller et helt tredje fællesskab.

Han giver som eksempel F. C. Skanderborg og den nye kunststofbane ved Fælleden. Den er blevet til i et partnerskab, hvor kommunen betaler en del, men hvor fodboldklubben også selv spytter i kassen.

»I det perspektiv når vi mere, når vi gør det sammen«, understreger Frands Fischer og peger på som yderligere fordel ved partnerskaber, at man på den måde heller ikke får noget, der ikke er behov for, når borgere, foreninger og deres sponsorer har samlet penge ind som en del af finansieringen.

Borgmesteren nævner, at man også har brugt partnerskaber til etablering af cykelstier, ligesom der i det nye budget er sat penge af til forskellige projekter rundt omkring i hele kommunen.

Han tilføjer dog straks, at borgerne ikke selv behøver at rejse penge, hvis der skal sikres et farligt trafikkryds.

»Så skal det store fællesskab - altså kommunen sørge for at hjælpe med, at lige præcis den cykelsti, bliver lavet«, lyder det.

Frands Fischer betragter dog partnerskaber med borgerne som noget ekstra, der kommer oven i.

»Jeg kan ikke se, vi kan tage penge fra vores børneområde, skoleområde og sådan set heller ikke vores ældreområde. Og vi har også vores specialiserede socialområde, som er udfordret. Det bør egentlig være sådan, at det er det, der er basis, og det skal der være styr på. Jeg mener, at alt det, der hedder velfærd, er kernen af den kommunale opgavevaretagelse«, siger han.

På samme måde henviser Frands Fischer også til, at kommunens egne velfærdsinstitutioner og herunder især børneområdet har fyldt meget i valgdebatten.

»Det er jo sådan set forståeligt, fordi vi har rigtig mange børn i vores kommune, og vi har også været lidt på bagkant«, erkender han.

Borgmesteren nævner, at der nu er sat penge af til at bygge to skoler i henholdsvis Ry og Hørning og fem til seks børnehaver.

Dertil kommer nyt plejehjem i Galten, en stor udvidelse af Dagmargården i Skanderborg, ligesom der også er sat penge af i budgettet til at skaffe noget mere kapacitet på området i Skanderborg-Stilling, uanset om det bliver et friplejehjem eller ej.

Og mens vi er ved de kommende store anlæg, så tilføjer Frands Fischer, at der er sat 40 millioner kroner af til cykelstier i de kommende år.

»Det er anlæg, som kommer til at fylde meget. Det er ikke hvert årti, en kommune skal bygge en skole, og vi kommer til at bygge to i de kommende år«, konstaterer borgmesteren.

En kulturændring

Og selv om Frands Fischer også har mærkesager på emner som et løft af kultur- og fritidslivet, en grøn kommune og et godt erhvervsmiljø, så fremhæver han organisationsændringen Klar til fremtiden hos kommunens administration som væsentlig.

»Det handler om, at alle vore medarbejdere skal møde borgeren med et ”Ja, det må vi se, om vi kan finde ud af” i stedet for et ”Nej, det må du gå over i en anden afdeling med”. Det er en kulturændring, som tager tid, men er nødvendig, når vi skal indgå i partnerskaber og være samskabende«, siger Frands Fischer.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen