Hvorfor mon? Få kvinder opstiller til kommunalvalget

Hvis det primært er mænd, du ser på valgplakaterne rundt i kommunen i øjeblikket, så er det ikke tilfældigt. Kun en fjerdedel af alle opstillede kandidater er kvinder.

Artiklens øverste billede
Søs Elmstrøm forlader Byrådet til fordel for familien, og hun nævner arbejdstiderne som den største udfordring for hendes politiske virke. Foto: Privat

Der er langt imellem de kvindelige byrådskandidater i Skanderborg Kommune.

112 kandidater stiller op til dette års kommunalvalg, og kun en fjerdedel af dem - 29 i alt - er kvinder. Det rejser det naturlige spørgsmål: Hvorfor egentlig?

Det er grundlæggende et demokratisk problem, at der er en skæv kønsfordeling i kommunalpolitik, og at antallet af opstillede kvindelige kandidater er så lavt.

Morten Emmerik Wøldike, sociolog og ekspert i ligebehandling.

For hvad er det, der gør det mindre attraktivt for kvinder at stille op til kommunalvalg, når tallene historisk set viser, at de kvinder, der rent faktisk ender med at stille op til kommunalbestyrelserne har lige så gode chancer for at blive valgt som mænd?

Børn og Byråd

For det lokale byrådsmedlem Søs Elmstrøm (SF) har beslutningen om at forlade kommunalpolitik ikke været let. Hun er én af de få kvinder, der er stillet op og altså nu sidder i Byrådet indtil valget, men som må erkende, at det politiske liv ikke er foreneligt med hendes ønsker for familielivet.

»Min beslutning bunder i, at mine børn stadig gerne vil se deres mor. Jeg er ofte væk eftermiddag og aftener, og det er nogle underlige arbejdstider, som er i Byrådet. Det er svært at forene med et almindeligt arbejdsliv,« siger Søs Elmstrøm.

Hun kommer til at savne det lokalpolitiske liv, men som arbejdstiden er nu, kan hun ikke få enderne til at mødes.

»Jeg har ikke umiddelbart en løsning på det, men vi har da drøftet andre muligheder i Byrådet. Det er bare svært at tage hensyn til alles arbejde,« siger hun.

Hun håber på at vende tilbage til politik på et senere tidspunkt, men pointerer også, at det sikkert for mange med børn er en svær balancegang.

»I SF har vi faktisk en del kvinder, som opstiller, men mange af dem har ikke børn. Når du lægger din tid i Byrådsarbejde, er du nødt til at tage den fra et andet sted, og jeg har heldigvis børn, som stadig gerne vil se deres mor om eftermiddagen og om aftenen,« siger hun.

En hård tone

Morten Emmerik Wøldike er leder på Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling, sociolog og ekspert i ligebehandling. Han ser store konsekvenser for demokratiet og for lokalsamfundene, hvis ikke flere kvinder i fremtiden vælger at gå ind i lokalpolitik.

»Det er grundlæggende et demokratisk problem, at der er en skæv kønsfordeling i kommunalpolitik, og at antallet af opstillede kvindelige kandidater er så lavt. Det er et lokaldemokrati, hvor kvinder får mindre indflydelse – og vi har brug for den diversitet, det giver, at forskellige erfaringer og interesser er med i de beslutninger, som træffes lokalt,« siger han.

Han tilføjer, at tallene har ligget på samme, lave niveau i lang tid, og at Danmark i øvrigt ligger ret lavt sammenlignet med de andre nordiske lande.

»Det er der brug for at kigge på, og det er partierne, som har mulighed for at gøre noget ved det,« siger Morten Emmerik Wøldike.

At kun få kvinder vælger at stille op til kommunalvalg handler ifølge Morten Emmerik Wøldike blandt andet om, at tonen i kommunalpolitik i en meget lang årrække har været mandsdomineret.

Da jeg startede i Byrådet i sin tid, blev jeg druknet i information. Der var så meget, at man tror, det er løgn. Jeg tror, at flere kvinder end mænd har den forestilling, at vi skal have sat os ind i det hele, før vi kommer til et møde. Det kan man altså ikke

Hanne Majgaard (V)

»Kulturen og tonen i kommunalbestyrelser kan være svær for kvinder at deltage i, så derfor handler det om at ændre miljøet, så alle kan deltage. Man er som politisk kandidat mere fremme i offentligheden, og her kan også være en hård tone. De kommentarer, man kan opleve, handler for kvinder ofte om deres køn, det kan også være af sexistisk karakter, og vi ved, at det har en betydning for, om man vil deltage i debatten,« siger han.

Forskel på mænd og kvinder

Hanne Majgaard, der er Byrådsmedlem for Venstre, giver snart stafetten videre. Det handler nu mere om, at hun ønsker friske kræfter i Byrådet, fortæller hun. Alligevel har hun et bud på, hvorfor Byrådsarbejdet ikke er særligt attraktivt for kvinderne.

»Da jeg startede i Byrådet i sin tid, blev jeg druknet i information. Der var så meget, at man tror, det er løgn. Jeg tror, at flere kvinder end mænd har den forestilling, at vi skal have sat os ind i det hele, før vi kommer til et møde. Det kan man altså ikke,« siger Hanne Majgaard, der måtte sygemelde sig i tre måneder som følge af arbejdspresset.

Hanne Majgaard (V) måtte sygemelde sig som følge af arbejdspresset i Byrådet. Foto: Skanderborg Kommune


Hun mener også, at de mange arbejdstimer er en hindring for kvinderne, særligt dem med børn.

»Selvom mor og far er sammen om mange ting, så er det altså tit moderen, det hænger på. Måske fordi vi er indrettet sådan og påtager os meget,« siger hun.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen