Vil du på speeddate med byrådskandidaterne?

Mød politikerne på tomandshånd til UgeBladets valgmøde på Skanderborg Bryghus.

Artiklens øverste billede
22 læsere får mulighed for at speeddate spidskandidaterne. Arkivfoto

Sidder du nogle gange og bare ønsker, du lige kunne få ordet 30 sekunder og fortælle vores lokale politikere din ærlige mening, eller bede dem om en ordentlig forklaring? Den mulighed får du nu, og ikke bare i 30 sekunder, men hele fire minutter. Sammen med Skanderborg Bryghus inviterer UgeBladet 22 af vores læsere på speeddate med vores lokale byrådskandidater tirsdag 26. oktober kl. 18.30-21 på Skanderborg Bryghus, Danmarksvej 17 i Skanderborg.

Samtlige spidskandidater har givet tilsgan om at deltage. Du kan møde borgmester Frands Fischer (Socialdemokratiet), byrødderne Jens Szabo (Venstre), Martin Frausing Poulsen (Dansk Folkeparti), Claus Leick (SF), Tage Nielsen (Radikale Venstre) Thomas Cordtz (Konservative Folkeparti), Peter Kjær (Enhedslisten) og Mira Issa Bloch (Alternativet) samt byrådskandidaterne Carsten Bach (Liberal Alliance), Karina Kirk (Nye Borgerlige) og Hanne Stender Damkjær, der stiller op som løsgænger.

Sådan foregår det

Konceptet er enkelt: De 22 læsere deles op i to hold, der hver får fire minutters speeddate med en spidskandidat til at stille spørgsmål. Efter de fire minutter skiftes videre til den næste spidskandidat, indtil hver læser har speeddatet hver spidskandidat. Første hold læsere speeddater fra kl. 18.45-19.30 og andet hold fra kl. 19.45-20:30.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen