Så lykkedes det: Venstre har liste klar til KV21

Jens Szabo og Anders Rosenstand Laugesen besætter som ventet de to øverste pladser på Venstre-listen.

Artiklens øverste billede
Venstres hold til KV 21. Pressefoto

For to måneder siden måtte Venstre i Skanderborg Kommune trække sin opstillingsliste til efterårets kommunalvalg tilbage på grund af en procedurefejl. Nu er der en ny liste klar.

Listen er fremkommet ved, at medlemmerne har stemt om rækkefølgen på listen. Venstre har sideordnet opstilling, så kandidaterne bliver valgt efter, hvem der opnår flest personlige stemmer ved valget, oplyser partiet.

»Jeg er ovenud glad for de mange super kandidater, der bakker op om Venstre og vil gøre en stor indsats for at vi igen får en borgerlig borgmester,« udtaler borgmesterkandidat Jens Szabo i forbindelse med offentliggørelsen af listen.

Majgaard mangler

Fra Venstres nuværende byrådsgruppe mangler kun Hanne Majgaard på listen. Hun fik 356 stemmer ved valget i 2017. Venstres topscorer rent stemmemæssigt ved det seneste valg var Anders Rosenstand Laugesen, der opnåede 1624 stemmer. Han er til dette valg afløst som partiets borgmesterkandidat af Jens Szabo, der som Laugesen kommer fra Ry.

Kommunalvalget finder sted 16. november 2021.

Læs også

Del artiklen