Bruxelles-politiker besøger Skanderborg

Det midtjyske Europarlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) besøger Skanderborg og borgmester Frands Fischer.

Artiklens øverste billede
Det midtjyske Europarlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) besøger Skanderborg og borgmester Frands Fischer for at høre om bl.a. klimasikring, vidensformidling og bæredygtighed. Pressefoto

Det midtjyske Europarlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) besøger Skanderborg og borgmester Frands Fischer for at høre om bl.a. klimasikring, vidensformidling og bæredygtighed. Niels Fuglsang er netop blevet udnævnt som forhandler for Europa-Parlamentet på COP26 – FNs klimaforhandlinger – som finder sted til november i Skotland.

Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, blev valgt i Region Midtjylland i 2019. For fjerde år i træk cykler han Midtjylland rundt for at besøge en række lokale organisationer, områder og virksomheder, der gør en forskel for EU eller som bliver særligt påvirket af EU. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Onsdag 4. august kl. 12.15-13.15 besøger han derfor Skanderborgs borgmester Frands Fischer hvor han vil høre om Skanderborg kommunes initiativer med at kombinere sikring af kulturarv ved Alken Enge og Illerup ådal med klimasikring samt AquaGlobe som del af Skanderborg Forsynings udviklingsplatform og videns- og formidlingscenter.

Niels Fuglsang vil gerne vise, at der ikke er så langt fra Skanderborg til Bruxelles, som man måske kan tro. Mange lokale kræfter i Danmark kan nemlig mærke EU’s politikker, især på det grønne område, hvor EU’s ambitiøse målsætninger i fremtiden vil betyde flere arbejdspladser og grøn eksport for Danmark.

Klima og kulturarv

Besøget vil særligt have fokus på de initiativer i Skanderborg kommune, hvor kommunen kombinerer klimatiltag med kulturarv – bl.a. ved at Alken Enge og Ilerup ådal. Derudover er Skanderborg forsyningsselskab også en del af formidlingen om klima- og vandrensningsinitiativer i relation til EU’s projekter om klimasikring, det såkaldte AquaGlobe initiativ. Noget som generelt har stor bevågenhed i forbindelse med at reducere omkostninger ved klimaforandringer og tiltag til at fremme en mere bæredygtighed udvikling.

Niels Fuglsang er medlem af EU-Parlamentets energi- og klimaudvalg, hvor han arbejder hårdt på, at for eksempel EU’s havvindplaner, genbrug og nye former for energiproduktion kommer til at betyde store fordele for både de store klimamål og for dansk innovation og eksport.

cns

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen