Liberal Alliance og Konservative i valgforbund

Artiklens øverste billede
Valgforbundet er mellem ligeværdig partnere, mener Konservatives Thomas Cordtz (th). Pressefoto

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i Skanderborg er blevet enige om at indgå i et teknisk valgforbund til byrådsvalget 16. november. Begge partier indgår samarbejdet for at optimere deres chancer for et godt valg og for at trække Skanderborg Kommune i en mere borgerlig retning.

»Vi er overbevist om, at vi står stærkere i et samarbejde mellem LA og de konservative end i et stort valgforbund,« fremhæver Carsten Bach, LA’s borgmesterkandidat, i en pressemeddelelse, og fortsætter:

»Politisk har vi også så meget til fælles, at det giver god mening at søge et samarbejde.«

Ikke fravalg af blå blok

Det er den konservative borgmesterkandidat, Thomas Cordtz, helt enig i:

»Vores samarbejde er ikke et fravalg af blå blok og samarbejdet, vi har med de andre borgerlige partier – tværtimod. Men i lyset af at mindre partier i store valgforbund ender med at blive taberne, når stemmerne tælles op, har vi i de to partier valgt et samarbejde med en mere ligeværdig partner.«

Samarbejdet mellem LA og de konservative stiller fortsat begge partier frit til at forfølge egne politiske mål.

»Om end vi har en del til fælles i de to partier, er der på visse punkter fortsat forskel på LA og Det Konservative Folkeparti. Det vil man også kunne se i valgkampen, hvor begge partier står frit til at føre egen valgkamp og egen politik,« forklarer den konservative formand, Birgitte Majgaard.

»Men på de lange linjer er der rigtig meget politik, vi kan enes om og samarbejde om.«

Det er LA’s formand, Linda Andrea enig i.

»Rent politisk er vi enige om at trække Skanderborg Kommune i en mere borgerlig retning. Så skulle det ske, at et partis overskydende stemmer hjælper det andet parti med at hive det sidste mandat over målstregen, så er det et godt bytte, afrunder hun.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen