Forhalingstaktik i Ry Øst?

Artiklens øverste billede
Tryg bestemmer for meget i Ry, mener Inge Mikkelsen. Foto: Michael Wulff

Debat Tidligere har jeg beskrevet, hvordan Tryg udøver sin forretningsvirksomhed med Brugsforeningsformanden som byens Don Corleone, hvis nyeste tiltag er, at medlemmerne kan henvende sig hos ham i Udsigten for en snak.

Skal borgerne også kysse hans hånd? Meget kunne tyde på ham som byens nye borgmester sådan som Abildos bestyrelsesformand beskriver processen omkring Ry Øst de sidste fire måneder. Tryg dikterer, og kommunen retter ind.

Kan det virkelig styrke tilliden til vores kommunalpolitikere, at kommunen først lover et Rema 1000 på UnoX-grunden i november, og borgerne virkelig glæder sig til at købe deres juleand i Rema - for fire måneder senere at stå tilbage med en lang næse, fordi kommunen løber fra sit ord. Ganske som da Ry Bytorv 2 blev vedtaget i 2018.

Tryg har virkelig udøvet lobbyvirksomhed i Ry Øst. Flertallet ligner dikkende lammehaler i den proces, mens først Rema og siden Jørn Rydahl på UnoX-grunden er sat skakmat. Kommunen har kun lyttet til Tryg, som – vist nok – gør så meget godt for byen. Men det kunne andre jo også gøre; Rema nævner selv muligheden. Men Tryg vil bevare sit monopol som 'byens velgører', ej heller her udsættes for konkurrence.

Hvordan ser det så ud med det famøse flertalsønske om 'Torvedannelse'?

Kortet i Avisen skal vist vendes på hovedet for at tydes, så vi får fredskoven på højre hånd. Det er lidet læsbart! Den plan virker da helt gak, selv om det vist er det 6. forslag fra Forvaltningen. Fire større bygninger og en mindre. Hvad skal være hvor? Og hvor er de mindre forretningsdrivende? Skal deres forretninger nedlægges? Det hele synes mest at skulle være en kæmpeparkeringsplads. Det vil godt nok komme til at tage lang tid med at gennemføre den plan. Stort ressourceforbrug for at rive de gamle bygninger ned, bygge nye og asfaltere. Hvordan passer det ind i flertallets klimapolitik?

Kan det virkelig være rigtigt, at både Rema og Brugsen skal placeres bagest hen mod det gamle fjernevarmeværk? Så bliver der da virkelig brændt benzin af, når folk sådan skal køre rundt i kvarteret for at finde deres mål. Det bliver også svært at se dem fra Skanderborgvej uden en større skilteskov. Men hvorfor den megen ekstra kørsel rundt i kvarteret? For gående og cyklende fra Gudekvarteret giver det ekstra vej til at handle ind. Er der mon planer om en masse bænke på min vej længst væk fra Thorsvej?

Med denne plan er det ikke et Rema på UnoX-grunden, der vil skabe trafikproblemer, men kommunen selv. Det kan kun være en pseudoforklaring fra Udvalgsformandens side. Mon ikke forslaget om boliger sammesteds vil skabe endnu flere trafikproblemer end et REMA? Endnu flere, der skal over Brunhøjvej?

Kompromis: Rema får sin forretning på UnoX-grunden, så borgerne hurtigt kan få den ønskede konkurrence i detailhandlen. Tryg kan gøre, hvad de vil inde i firkanten. Give masser af plads til de mindre forretningsdrivende, ellers bliver der vel ikke tale om noget 'torv'.

Lig med: En forhalingsmanøvre fra kommunens side.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.