Øget trafikbelastning i kontroversielt skoleområde bekymrer

Placeringen af skoleaktiviteter i industriområde vækker undren

Artiklens øverste billede
Udsigten til at Center Skovby skal rykke ind på Finlandsvej 5 i Skanderborg, midt i et industrikvarter, vækker bekymring. Arkivfoto

Tilbage i november 2020 kunne UgeBladet fortælle historien om, at der ifølge den gældende lokalplan ikke bør placeres uddannelsessteder på adressen Finlandsvej 5 i Skanderborg, hvor blandt andet USC10, og Skanderborg Ungdomsskole holder til. Og udsigten til, at Center Skovby fremover skal holde til på Finlandsvej 5, vækker bekymring hos flere forældre, der har kontaktet avisen.

Der er en proces i gang og en politisk en sag undervejs, der har til hensigt at belyse muligheder og udfordringer

Jonas Kroustrup, koncernchef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune

Ud over en generel bekymring over, at der skal ligge en skole midt i et industrikvarter uden cykelstier og fortove, så er den kendsgerning, at Jem & Fix er rykket ind på Danmarksvej 23, altså lige rundt om hjørnet i forhold til Finlandsvej 5, en kilde til bekymring.

"Det betyder jo både mere trafik og også tungere trafik, at der er åbnet et byggemarked næsten lige ved siden af skolen," lyder et af argumenterne fra forældrene.

Tilbage i oktober sagde Jonas Kroustrup, koncernchef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, at 'vi må konstatere, at det i dag er vokset til noget, der kan være i strid med lokalplanen. Af den grund skal findes en mere permanent og langsigtet løsning'.

Jonas Kroustrup nævnte også, at kommunen havde 'identificeret, at der kan gives en 3-årig dispensation, mens der overvejes mulig ny planlægning eller flytning til anden lokalitet'.

Intet nyt

Ugebladet har spurgt Jonas Kroustrup, om der er sket en udvikling i sagen siden oktober 2020. Det er ikke tilfældet.

"Der er en proces i gang og en politisk en sag undervejs, der har til hensigt at belyse muligheder og udfordringer. Heri vil også indgå de omkringliggende virksomheder," siger han.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen