Forårsbebuder: Det bliver lyst og varmt og godt

Der er 9 måneder til jul.

Det er mærkeligt at tænke på, når man nærmest føler, at det ikke var jul for tre måneder siden.

Men nu er der kun ni måneder til endnu en jul.

Det er sådan noget talnørder og præster ved. Præster ved det, fordi det i søndags var Mariæ Bebudelsesdag.

Det betyder i alt sin enkelthed, at det er heromkring for over 2021 år siden englen Gabriel kom til Maria og fortalte, at hun skulle føde Jesus.

Her ser traditionen bort fra diskussionen om hvorvidt Jesus rent faktisk blev født den 25. december. Den vil jeg også lade ligge til en anden gang.

Forårsbebuder. Det er de små erantis, de stolte vintergækker og den glade fuglesang.

Naturen, der selv bebuder at foråret er på vej. Naturen, der fortæller os, at nu bliver det lyst og varmt og godt.

Det bliver tidligere og tidligere lyst. Jeg holder meget af at gå tur om morgenen, når solen står op.

24. marts kl. 6.00 står solen op. Det er lidt for tidligt til mig. Men så kan jeg jo glæde mig over, at jeg kan vente en time på søndag. Eller det vil sige, at solen stadig står op på det tidspunkt, men at tiden bliver rykket en time.

Søndag 28. marts står solen op kl. 6.50, fordi vi om natten skal stille urene en time frem.

Det er pudsigt, som vi mennesker har indrette os med tid.

Det har jeg ikke tid til. Jeg har for lidt tid. Jeg har for meget tid.

Gudstjenesterne har længe kun måttet vare en halv time. Nogle synes, at det er for lidt tid. Andre synes, det er rigeligt.

Mange har for tiden fået meget tid sammen derhjemme med familien. Nogle synes at de har fået god tid sammen. Andre synes, at de har fået lige rigeligt.

På en eller anden måde har ”tiden” fået et andet indhold for tiden.

For et år siden troede vi at vi bare lige skulle være hjemme en kort tid. Et par uger. Måske en måneds tid. Vi sidder her stadig. Eller igen. Det er uden tvivl en underlig tid.

Da Ærkeenglen Gabriel kom til Maria og sagde at hun var gravid og skulle føde Jesus svarede hun vel nærmest: ”Jeg tror, du er gået forkert. Den pakke er vist ikke til mig.”

Det er vel de færreste der i den situation ville række hånden op og råbe: ”Ta’ mig! Ta’ mig! Jeg kan godt, jeg vil gerne.”

Måske har du prøvet at få en opgave, -eller en gave, som du ikke lige tænkte, var din. Hvor du har tænkt, at det vist ikke lige var din opgave. Eller måske ikke ville indse, at det er din gave.

Nu har du fået 9 måneder til jul. Gad vide om det er en gave eller en opgave. Det er i hvert fald din.

Maria vægrede sig ved først ved opgaven, men sagde til sidst: ”Lad det gå, sådan som du har sagt.”

Det bliver lyst og varmt og godt. Glædelig forår.