Outdoorfestival må aflyse for andet år i træk

Artiklens øverste billede
Outdoorfestivalen i Ry må aflyse for andet år i træk - pga. coronaresttriktioner. Foto: Per Bille

Der bliver ingen Outdoorfestival i Ry i Pinsen. Det sørger coronarestriktionerne for.

"Vi har holdt gang i forberedelserne af den sjette udgave af Outdoorfestivalen i Ry. På den positive side går det godt med genåbningen af Danmark. Dog ikke stærkt nok til at vi tør tro på, at vi kan nå at forberede samlingen af tusindvis af mennesker i pinsen," lyder det fra Isabel Morgenstern, direktør i Outdoor354, der står bag festivalen, i en pressemeddelelse.

"Før Outdoorfestivalen kan blive til virkelighed i pinsen, skal der gøres et kæmpestort stykke arbejde. At aflyse en festival er ligeledes en kompleks opgave - nu for andet år i træk. Vi håber aldrig, at vi må gøre det igen. Det er meget ærgerligt for alle involverede. Vi arbejder jo med fællesskaber og bevægelse, og en aflysning er lige præcis det modsatte af det, og hvad vi nu må gøre som festivalarrangører," lyder det.

Hele teamet brænder for, at vi hvert år skal indfri alles store forventninger og gøre det lidt bedre end sidste år

Isabel Morgenstern fortæller, at hun og kollegaerne arbejder på højtryk for at finde økonomiske muligheder for at afholde en outdoorfestival i sensommeren eller i efteråret.

"Vi kan glæde os over, at vi allerede er inviteret til at afholde det store outdoor sideevent til VM i sprint ved Bagsværd til september, og det er vi i fuld gang med at planlægge," siger hun.

For festivalen med den smukke udsigt til Himmelbjerget, omgivet af Ry by, skovene og søerne rammer aflysningen naturligvis både lokale, gæster, medhjælpere og partnere, der har vænnet sig til masser af liv i pinsen.

"Hele teamet brænder for, at vi hvert år skal indfri alles store forventninger og gøre det lidt bedre end sidste år. Det havde vi igen forberedt os på. Lige nu oplever mange i Danmark at få vendt hverdagen på hovedet, og det gælder også i outdoor-sekretariatet. Vi er en rigtig arbejdsplads hele året rundt for fastansatte og freelancere, som siden efteråret har arbejdet ufortrødent videre, holdt onlinemøder og alt det dér, som vi alle er ved at vænne os til," siger Isabel Morgenstern.

Har du allerede købt armbånd til festivalen, kan du få pengene retur. Det er også muligt at bruge armbåndet til en eventuel festival i sensommeren eller til næste års festival. Du kan holde dig orienteret via Outdoorfestivalens nyhedsbrev eller på hjemmesiden.

cns

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.