Borgmester: Regionen lader gymnasieelever i i stikken

Region Midtjylland vil fjerne en klasse på Skanderborg Gymnasium og dermed tvinge en række lokale unge til et gymnasium i Aarhus. Urimeligt og stik imod den nationale ambition om lokale uddannelsestilbud – sådan står der i det brev, Skanderborg Kommune netop har sendt til medlemmerne af Regionsrådet

Artiklens øverste billede
Borgmester Frands Fischer (S) har skrevet til Regionsrådet for at sikre, at elever fra Skanderborg Kommune kan gå på Skanderborg Gymnasium.

Skanderborg Gymnasium står til at miste en klasse i dimensioneringen for det kommende optag. I hvert fald hvis Region Midtjylland gennemfører den nedskæring, der er på tegnebrættet.

Dermed må gymnasiet formentlig afvise et tocifret antal elever fra Skanderborg Kommune, der ellers har det lokale gymnasium som første prioritet.

Det er uholdbart og urimeligt for de unge, siger borgmester Frands Fischer i en pressemeddelelse.

Derfor har han netop sendt en appel til medlemmerne af Regionsrådet.

"Uddannelsen er en del af det lokale liv for de unge. Det er vigtigt, at gymnasieeleverne kan fastholde deres engagement i det lokale foreningsliv med idræt og fritid, fastholde deres sociale fællesskaber – og det har i sidste ende også indvirkning på, hvor mange der gennemfører uddannelsen," siger Frands Fischer.

Sådan lyder brevet:

Kære Regionsråd

Jeg skriver til jer, fordi det fremgår af henvendelser og pressen, at Skanderborg Gymnasium står til at miste en klasse i dimensioneringen for det kommende optag, og dermed må afvise forventeligt et tocifret antal elever fra Skanderborg Kommune, der har Skanderborg Gymnasium som første prioritet. Det stiller de unge såvel som Skanderborg Gymnasium i en meget vanskelig og urimelig situation, hvilket vi selvsagt ikke kan være tilfredse med.

Vi vil derfor henlede jeres opmærksomhed på følgende:

  • De unges valgfrihed, og ansvar for de valg, de træffer. Derfor er vi optagede af, at de unge, der vælger Skanderborg Gymnasium som første prioritet, kan forvente at komme ind på uddannelsen dér. Det er omvendt en naturlig konsekvens og acceptabelt, at hvis unge i Skanderborg Kommune aktivt vælger et andet gymnasium som første valg, så skal der ikke nødvendigvis stå en ledig plads i Skanderborg, hvis de ikke får deres første prioritet opfyldt. 
  • Uddannelsen er en del af det lokale liv for de unge. Det er vigtigt, at gymnasieeleverne kan fastholde deres engagement i det lokale foreningsliv med idræt og fritid, fastholde deres sociale fællesskaber – og det har i sidste ende også indvirkning på, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Det får de, hvis de får mulighed for at tage deres uddannelse på Campus Skanderborg. 
  • Der er et meget tæt og integreret samarbejde mellem gymnasiet i Skanderborg, og den kommunale unge-indsats. Den koordinerede ungeindsats er tilstede på Campus og står klar med hjælp til de unge mennesker fra Skanderborg Kommune, der har behov for hjælp undervejs. Vi kan selvsagt ikke give det samme nære tilbud til unge fra kommunen, der går på andre gymnasier i regionen. Tilstedeværelsen fremmer samarbejdet med Skanderborg Gymnasium og de øvrige uddannelser på Campus og de fælles bestræbelser på, at alle unge får en ungdomsuddannelse. 

Vi arbejder løbende med at sikre den gode overgang fra folkeskolen og ind på lokale uddannelsestilbud. Det sker i et godt samarbejde med først og fremmest ungdomsuddannelserne på Campus Skanderborg. Det samarbejde vil naturligvis blive langt vanskeligere, hvis de lokale unge i kommunens skoler, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, bliver sendt til andre uddannelsessteder i regionen på trods af deres 1. prioritet i ansøgningen.

Hele Byrådet er optaget af at leve op til målsætningen om at sikre alle unge i Skanderborg Kommune de bedste betingelser for at gennemføre en ungdomsuddannelse – og det er jo i øvrigt helt i tråd med både den nuværende og tidligere regerings fokus på at sikre de nødvendige lokale uddannelsestilbud, og med nærhedsreformen.

Skanderborg Kommune har aktivt understøttet udviklingen af Campus Skanderborg, som i dag tilbyder unge i kommunen alle de fire gymnasiale uddannelser samt kommunens 10. klasses-center. Vi har ligeledes sikret, at busserne forbinder kommunens byer og landsbyer med Campus.

Vi forstår slet og ret ikke, hvordan en forholdsvis enkel sag kan blive så kompliceret. Unge, der er bosiddende i Skanderborg Kommune, bør kunne forvente at få plads på en uddannelse på Campus, hvis de søger den. Skanderborg Gymnasium bør derfor selvfølgelig til enhver tid have den kapacitet, der skal til for det kan lade sig gøre. Vi er bekendte med, at Skanderborg Gymnasium i tidligere høringssvar har gjort det meget klart, at skolen ingen intention har om at optage STX-elever, der ikke har søgt Skanderborg Gymnasium som 1. prioritet og derfor er fordelt til Viby Gymnasium. Det synspunkt bakker vi fuldstændig op om.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.