Lisa Kjær Gjessing gør klar til Paralympiske Lege

Den firdobbelte verdensmester har trænet i en carport og online via Zoom for at holde formen skarp til PL

Artiklens øverste billede
Lisa Kjær Gjessing fra Ry stilller op i taekwondo. Foto: Bestseller

At deltage i det tredje største sportsevent i verden er drømmen for rigtig mange atleter, og selvfølgelig også for de danske topatleter indenfor parasport.

På nuværende tidspunkt har 12 atleter i Region Midtjylland mulighed for at kvalificere sig til Paralympiske Lege (PL). En af dem, som allerede har sikret sig billetten til Tokyo, er Lisa Kjær Gjessing fra Ry, der er firedobbelt verdensmester i taekwondo.

Til PL glæder jeg mig især til at mærke stemningen af, at hele verden forener sig om én ting, nemlig sport

"Med et halvt år til PL nu, begynder jeg at mærke spændingen over, at noget stort skal ske. Corona gør det selvfølgeligt svært at planlægge forløbet, men min træner Bjarne og jeg får det bedste ud af det, og vi har en plan B-forberedelse med opsatte hjemmetræningskampe med mere," fortæller Lisa Kjær Gjessing, der dele af 2020 og 2021 både har trænet i en carport og online via Zoom, i en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund.

Lisa Kjær Gjessing blev udtaget allerede i starten af 2020 og det er første gang, at taekwondo er på PL-programmet.

"Til PL glæder jeg mig især til at mærke stemningen af, at hele verden forener sig om én ting, nemlig sport," fortæller Lisa Kjær Gjessing, der også dyrkede taekwondo, før hun fik amputeret sin underarm på grund af kræft.

Den samlede danske trup

På landsplan er 43 atleter med i bruttotruppen. Forventningen er, at den endelige danske PL-trup ender på 23-28 atleter i ca. ti forskellige idrætsgrene. Tallet er dog forbundet med en vis usikkerhed på grund af fx udsatte kvalifikationsstævner. Indtil nu har Danmark sikret sig 22 kvotepladser, heriblandt 12 pladser til landsholdet i kørestolsrugby.

På trods af et turbulent år er det nu for alvor muligt at ane Tokyo i horisonten, og hos Nicklas Bjaaland, der er chef de mission for den danske delegation, er slutspurten sat ind nu.

"Med kun et halvt år til PL har vi blikket skarpt rettet mod Tokyo. Vi arbejder intensivt for at skabe de bedste rammer for vores danske atleter. Det er en meget anderledes tid for atleterne. Det kræver dedikation og mental styrke at blive ved med at yde sit absolut bedste selv om mange kvalifikationsstævner er blevet udsat," forklarer Nicklas Bjaaland med henvisning til pandemiens betydning for sportskalenderen.

"Vi er meget imponerede af atleternes tilgang. Både de atleter, der allerede har kvalificeret sig, men især også de mange atleter for hvem billetten ikke er i hus endnu. Derudover glæder vi os over de positive udmeldinger fra arrangørerne af de Paralympiske Lege, der giver os fuld tiltro til, at vi skal af sted og skabe begejstring og resultater med den danske paralympiske delegation," fortæller Nicklas Bjaaland fra DIF.

Det er første gang, at DIF står for den danske delegation og arbejdet med at optimere Danmarks deltagelse til PL i Tokyo sker i tæt samarbejde med Parasport Danmark og Team Danmark.

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.