Podcast: 'Der står en puma i min have'

Noget tyder på, at der er vildere dyr i den danske natur, end man lige skulle tro. I en ny podcastserie dykker Miljøstyrelsen ned i mystiske øjenvidneskildringer fra den danske natur

Artiklens øverste billede
Flere gange i 2019 fik UgeBladet henvendelser fra folk, der mente at have mødt en puma. Blandt andet kontaktede Jesper Jæger Nørregaard fra Odense avisen, efter han havde set en puma på en mark ved hylke. Arkivfoto

Podcast Et fysisk møde, et fodspor eller fatale overfald på husdyr: Hvert år modtager Miljøstyrelsen mange beretninger om mulige rovdyr i den danske natur. De indgår som dele af et samlet overblik over, hvad der sker derude uden for vildtkameraernes vinkler eller natur- og miljømyndighedernes generelle overvågning.

Nu inviterer Miljøstyrelsen med på en lytter til mystiske øjenvidneskildringer om formodede vilde rovdyr, som danskere er stødt på og har genfortalt i detaljer om til styrelsen.

Det sker med podcastserien 'Der står en puma i min have' på foreløbigt fire afsnit, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i februar.

Her får lytterne fortællingerne fra dem, der har set et eller andet, indblik i eksperternes opklaringsarbejde og i biologien bag beretningerne.

For eksempel om pumaen i Gl. Rye og en los i Stenderupskoven ved Kolding, som begge skabte både bekymring og nysgerrighed, om guldsjakalens og om ulvens genkomst i den danske natur. Dramaturgisk skruet sammen som klassiske krimi-podcasts med blandt andet suspense-underlægning og kronologiske gazellespring i tid og sted. Som gennemgående figur i podcasten optræder biolog og konsulent i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart.

"Det er selvfølgelig langtfra alle øjenvidneberetninger, som ender med, at vi finder et udsædvanligt dyr. Men erfaringerne har jo vist, at man aldrig skal sige aldrig. For 10 år siden havde vi ikke ulv og guldsjakal i Danmark. Det har vi nu," siger Hans Erik Svart.

Vildere dyr derude end man lige skulle tro

Ifølge Miljøstyrelsen tyder noget på, at der er vildere dyr derude, end man lige skulle tro, og med podcast-formen håber styrelsen at få nye grupper af danskere i tale.

Samtidig er ønsket at puffe til dem, der oplever noget, som de undrer sig over, og få dem til at fortælle om det til myndighederne.

"Hvis man ser noget, skal man ikke være bange for at fortælle det, selv om det virker skævt – og måske meget usædvanligt eller helt unaturligt. For os handler det om at få observationer samlet ind og beskrevet i så mange detaljer som muligt. Jo flere observationer af den samme ting kan betyde, at beviserne begynder at hobe sig op. Det er også vigtigt, at nogen får begyndt at sige noget, fordi det måske kan inspirere andre til at stå frem og fortælle, hvis de har oplevet noget, der kunne minde om det," forklarer Hans Erik Svart.

Risikerer man ikke at skræmme nogen fra at gå ud i naturen, når man sætter fokus på vilde rovdyr derude?

"Jo, nogen kan da måske godt blive skræmte. Men kommunikationen vender begge veje. Det vrimler ikke med rovdyr i Danmark, og det er langtfra hverdagskost, at folk oplever noget usædvanligt eller et potentielt farlige rovdyr herhjemme. Desuden handler det om geografisk små områder, og mange af dem, der beretter om noget mystisk, føler sig heldige at have fået den oplevelse," siger Hans Erik Svart.

Foto fra sikker afstand

Han tilføjer, at det er en stor hjælp for Miljøstyrelsen, hvis man kan dokumentere sine observationer med et foto.

"Altså, hvis man står ansigt til ansigt med det, man tror, er en puma, skal man naturligvis ikke begynde at løbe efter den med sin mobiltelefon. Så handler det om at trække sig tilbage. Men ser man et dyr på sikker afstand – inde fra en bil eller et hus – kan man tage mobilen frem og fotografere. Er det, man observerer, forholdsvis tæt på, skal man heller ikke gå ud for at fotografere," lyder biologens råd.

Samtidig understreger han, at der i dag findes flere forskellige måder at verificere og dokumentere det, man oplever i naturen.

"Det kan være fodspor, som også kan være værdifulde observationer, og som er nemme at fotografere. Eller afføring i området, der ikke ligner noget, man har set før. I forhold til dna-analyser har vi nu langt bedre muligheder for at opklare og forklare mystiske fænomener end for bare 25 år siden."

De indberettede observationer indgår ifølge Hans Erik Svart alle som brikker i igangværende eller nye puslespil, som Miljøstyrelsen stykker sammen til viden og indsigt.

"Det kan være grænseoverskridende at stå frem og fortælle, at man er meget sikker på at have set for eksempel en puma. Men folk ser altså det, de ser, og det kan da godt være, at det ikke er en puma, men et andet kattedyr. Uanset hvad vil vi gerne vide, hvad folk ser. Altså medmindre det er lyserøde elefanter," siger Hans Erik Svart.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.