'Håber jeg når at sætte mit aftryk'

Susan Kronborg har fået muligheden for at opleve Christiansborg indefra, efter Morten Østergaard søgte orlov fra Folketinget

Artiklens øverste billede
Susan Kronborg har indtaget Christiansborg som suppleant for Morten Østergaard, der tog orlov i november i kølvandet på en række krænkelsessager mod kvinder i partiet. Foto: Grethe Bo Madsen

Ny på tinge "Det er en kæmpeoplevelse, og jeg er utrolig begejstret for at få muligheden for at være en del af Folketinget.

52-årige Susan Kronborg fik ved det seneste folketingsvalg i 2019 1.522 personlige stemmer. Det var ikke nok til at blive en af de nye på tinge, men nok til at blive første suppleant for Radikale Venstre i Østjyllands Storkreds.

Det var derfor hende, der blev ringet til, da den tidligere radikale frontfigur Morten Østergaard i november søgte orlov fra Folketinget, efter han havde været midtpunkt i en række krænkelsessager mod kvinder i partiet.

Kan der komme noget godt ud af en hånd, der er kommet på afveje, fristes man til at spørge, men for Susan er det vigtigste, at udnytte den mulighed, der lige nu er opstået, for at få politisk indflydelse. 

"Morten har orlov, og jeg tænker, han forsøger at komme ovenpå igen. Jeg håber for ham, at det går fremad. Jeg betragter den her tid som en fantastisk mulighed for at gøre noget for Østjylland. Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg har. Om jeg har travlt eller ej, men jeg knokler derudaf. Det ville jeg have gjort under alle omstændigheder. Jeg håber bare, at jeg når at sætte mit aftryk."

En udfordrende tid

Lige nu er Danmark ramt af nedlukninger, og det sætter også sit præg på arbejdet på Christiansborg.

"Vores funktion som politikere betragtes som kritisk. Der er love, der skal vedtages og beslutninger, der skal træffes. det meste af personalet på Christiansborg er sendt hjem, men Folketingets medlemmer er stadig nødt til at mødes og have debatter og trykke på afstemningsknapperne. Men vi undgår tæt kontakt," forklarer hun.

Set fra min stol ligner det kampen om at være hurtigst på aftrækkeren

Men helt det samme som normalt er det langt fra. Mange møder holdes virtuelt, og det kan være udfordrende.

"Det er en udfordrende tid. Jeg synes dog, vi kan begynde at skimte enden på det. Det gør det lettere at affinde sig med alt det, der bare ikke kan lade sig gøre lige nu."

Tid til at gå nye veje

Om alt kan blive helt som før, sætter den nye folketingspolitiker dog stort spørgsmålstegn ved. 

"Jeg tror, vi skal gentænke nogle ting. Der vil blive justeringer af vores hverdag fremover. Under corona har der åbnet sig nye veje. For eksempel i forhold til den måde, vi tænker arbejdspladser på. Skal vi måske til at tænke mere i hjemmearbejdspladser. Der har vist sig nogle positive afledte effekter i forhold til trafikbelastning af vejnettet og mindre forurening, når folk arbejder mere hjemmefra. Der er også nogle aspekter omkring dyrevelfærd og smittespredning, vil skal have større bevidsthed omkring. Og så er der helt klart nogle problematikker i forhold til, at vi rejser så meget. Fugleinfluenza og corona. Den form for smittespredning vil vi se oftere og oftere, hvis ikke vi gentænker nogle ting," konstaterer hun.

Båret af indignation

Interessen for politik har ikke altid været stor hos Susan. Det blev den først i kølvandet på en særlig oplevelse.

"Jeg havde en kontorchef, der var meget politisk aktiv. Hun var en dag meget oprevet over, at man nu ville give flygtningebørn en cykel hver. Det vækkede en indignation i mig. Tænk at man kunne være så smålig. Det fik mig til at melde mig ind i Det Radikale Venstre," fortæller hun.

"Der er faktisk en pudsig sløjfe på den historie. Under valgkampen var vi ude og banke på døre her i Skanderborg, og oppe i Højvangen er der så en ung mand, der åbner. Han spørger mig, hvorfor jeg gik ind i politik, og jeg fortæller ham det. Så fortæller han mig, at han er kommet til Danmark som flygtning for 10 år siden, og at den allerførste gave, han fik, var en cykel af den danske stat. Den betød så meget for ham, at han havde beholdt den."

Mit succeskriterie var ikke at falde op ad trinnet til talerstolen. Det gik fint, og der blev råbt tillykke fra salen.

Lige nu har Susan orlov fra sit job i Skattestyrelsen.

"Jeg har heldigvis en arbejdsgiver, der synes, der er meget positivt og en vigtig opgave at tage del i folkestyret, så jeg har stor opbakning derfra. Men det har været med et blødende hjerte, at jeg har overdraget mine opgaver til andre for en stund. Jeg brænder for det arbejde," fortæller hun og tilføjer, at netop hendes erfaring fra Skattestyrelsen og tidligere fra Skatteministeriet har klædt hende godt på til det politiske arbejde på Christiansborg.

Væsentlig ordførerpost

"Jeg vil rigtig gerne bidrage med min fagkundskab. Og samtidig har det gjort det meget lettere at træde ind i rollen, at jeg allerede kender det bånd, der er mellem embedsmand og politiker."

På Christiansborg er Susan sit partis indfødsretsordfører.

"Sofie Carsten Nielsen har valgt at give mig den post. Hun kunne se, det er et område, jeg brænder for, og med min juridiske baggrund har jeg en stor fordel der. Det er juridisk et meget spidsfindigt område, der i øjeblikket er meget bevægelse omkring. Det er blevet lidt en kampplads for flere af partierne. Set fra min stol ligner det kampen om at være hurtigst på aftrækkeren."

For den nye folketingspolitiker giver det område mange muligheder for at komme i folketingssalen.

"At stå på talerstolen, det har jo være noget, jeg har drømt om. Det er knald eller fald, når man stiller sig op og kæmper for en sag. Og før man prøver det, så ved man jo ikke, om man er i stand til at gøre det og samtidig have en fest med det."

Ophængning af valgplakater op til folketingsvalget i 2019. Susan Kronborg fik 1.522 personlige stemmer. Det var nok til at blive 1. suppleant for Radikale Venstre i Østjyllands Storkreds. Privatfoto

Jomfrutalen

Susan har dog også haft fornøjelsen, hvor hele Folketinget var til stede.

"Jomfrutalen var en uge efter jeg var tiltrådt. Jeg havde fået stukket lovforslaget i hånden og havde tre timer til at forberede mig og skrive en ordførertale. Mit succeskriterie var ikke at falde op ad trinnet til talerstolen. Det gik fint, og der blev råbt tillykke fra salen. De andre politikere havde skrevet deres underskrifter på lovforslaget og lagt mønter ved. Det var meget kollegialt og en kæmpestor oplevelse," husker hun.

"Så jo, det er en stor fornøjelse at deltage i de debatter og høre argumenterne brydes."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen