Sognepræst Sussie Foged. Pressefoto

Sognepræst Sussie Foged. Pressefoto

Klumme:

Alle 7-årige fortjener superhelte

Sådan er det bare!

Af
Sussie Nygaard Foged

klumme Alle 7-årige fortjener superhelte. Sådan er det bare. Og hvis man ikke er enig i det, er man da totalt idiot.

Sådan starter Fredrik Backmans roman om den skønne mormor. Og han har ret! Alle ikke bare 7-årige fortjener superhelte. Min barndoms superhelt, som jeg nok synes var særlig sej pga. navnet, var Super Stærke Susi.

Susi kunne klare det hele, som en anden Pippi der var blevet voksen kastede hun sig modigt ud i nye udfordringer, for det man ikke har prøvet før, det klarer man sikkert. Hun kunne jonglere med et hav af børn, en sød lidt slap kæreste, arbejde og meget andet – alt kunne Super Stærke Susi klare.

Siden er Susi blevet suppleret med andre superhelte, rigtige levende mennesker jeg har mødt i mit liv, mennesker med superkræfter – mennesker som kan noget særligt. Det interessante er, at de mennesker tit er anderledes end andre mere normale mennesker, for hvis superkræfter var normale, så ville alle jo have dem.

Sammenfattende for mine superhelte har nok altid været deres evne til at se og hjælpe alle mulige og umulige udsatte mennesker – det er den der type mennesker, der rejser til de forfærdeligste steder i verden, når alle andre rejser derfra.

De mennesker der kæmper mod ondskab og uretfærdighed, dem der med kærlighed, venlige og kærlige ord og enorme mængder af omsorg kan få udslukte børn og voksne til at spire og stråle igen, der hvor alt synes goldt og øde – de mennesker som med mod tør tage det lange hårde træk.

De superhelte findes i mange afskygninger, men kendetegnende for dem alle er, at de har en ukuelig evne til altid at se og ville se det bedste i andre mennesker. At være superhelt handler ikke om at kunne donere en masse penge ud af den kæmpe Von Andske pengetank du har i baghaven, det handler ikke om dit smarte superhelte-tøj (selvom det er flot) – at være superhelt handler om at turde gå det lille ekstra stykke vej, der hvor alle andre vender om og går hjem til det sikre og trygge.

Den sejeste superhelt er selvfølgelig Vorherres søn, ham der aldrig gav op – ham der aldrig giver op. Ham der kan elske ikke bare de søde, sjove og pæne. Ham der (med Hella Joofs ord) kan se det guddommelige i mennesker, som andre synes er underfrankerede og vildfarne.

Jesus var selvfølgelig superhelten over dem alle, han forstod til fulde ikke at se splinter i andres øjne, han kunne trække streger i sandet så den trængende fik en ny begyndelse.

At være superhelt kan af og til være ensomt og det er ikke de flestes vej. Men det er den vej, du må gå fordi du ikke kan andet, også selvom flertallet måske vender dig ryggen.

Jeg håber alle børn på et eller andet tidspunkt oplever at møde mindst en superhelt i deres liv og helst flere. Og jeg nyder at høre om mine børns superhelte, de lærere og pædagoger, bedsteforældre og andre, som gjorde det lille ekstra, som gjorde, at de fandt modet og selvværdet til at gå nye og egne veje.

Selv tænker jeg på mit barndoms Trøjborg, og mandagene med det rituelle indkøb af Anders And bladet med efterfølgende hyggelæsning på Fritteren, ungdomsklubben med de skøre påfund og fantastiske oplevelser. Det var en tid, hvor jeg oplevede at blive set på som menneske, ikke som pige der stereotypt skulle have nogle bestemte interesser.

Jeg fik lov til at lave min egen motorcrossmaskine og køre på Vestereng, vi cyklede fra Aarhus til Midtfyn for at deltage i den hedengangne Midtfynsfestival, vi surfede, tog til Sovjetunionen med teater, vi spillede kort og hørte musik.

Og jeg sidder og smiler taknemmeligt, imens jeg tænker tilbage på alle dem, der indtil nu har været superhelte i mit liv, måske uden at de vidste det. De der med enkelte handlinger eller et kærligt ord (måske da jeg mindst fortjente det) fik mig til at vokse og tro på mig selv. Tak til alle mine superhelte, hvor er jeg glad for jer!

Og jeg håber også, at du, når du sidder og læser det her, smiler og kommer til at tænke på dine små og store superhelte – ja måske har du endda oplevet selv at være nogens superhelt? Tak til alle superhelte og tak Gud hvis det bare én gang lykkedes mig, at være nogens superhelt.

For alle fortjener en superhelt, sådan er det bare!

Publiceret 07 March 2021 08:00