Lige nu er huser bygningerne på Fælleden mest håndbold, når det handler om sport. Det vil politikerne ændre på. Arkivfoto: Per Bille

Lige nu er huser bygningerne på Fælleden mest håndbold, når det handler om sport. Det vil politikerne ændre på. Arkivfoto: Per Bille

Første skridt taget mod at booste idrætsfaciliteterne på Fælleden

Der er afsat 400.000 kroner til et forprojekt

Af
Claus Sonne

Idræt "Fælleden ikke det center for idræt, man ser andre steder i kommunen."

Sådan lød det fra Tage Nielsen (R), formand for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, da Byrådet onsdag aften skulle sig ja eller en nej til at frigive 400.000 kr. til en projektbeskrivelsen for udviklingsplanen med det formål at styrke Fælleden i Skanderborg som et egentligt idrætscenter. Og det blev et ja.

"Fælleden et rådhus og et idrætscenter, men der er ikke det ejerskab fra brugernes side, som vi kender andre steder fra i kommunen," konstaterede Tage Nielsen og slog fast, at flere foreninger ønsker at tage et sådant ejerskab.

Birte M. Andersen (V) mener, at det er godt, at der kommer kød og blod på de mange tanker, der har været om Fælleden.

"Og så ligger det her jo i tråd med tankerne om at gøre Fælleden til et knudepunkt for et trailcenter," sagde Birte M. Andersen og blev bakket op af Karen Lindemann (S).

"Det er fantastisk at følge den udvikling, der har været på stedet. Nu skal vi så sørge for, at der er plads til at dyrke de sociale relationer, der følger med det at dyrke idræt," lød det fra Karen Lindemann.

John Haarup Laursen (DF) slog fast, at det efter hans mening er godt, at der kommer mere styr på udviklingen på Fælleden. Han henviste bl.a. til en kommentar fra Claus Bloch (V), der udtrykte bekymring for, at en opgraderet version af Fælleden bliver er en konkurrent til Vestermølle og Kulturhuset i Skanderborg. Bloch sagde også, at altid havde troet, at der kunne spilles håndbold i Fælledhallen.

"Jeg vil bede Claus Bloch om at høre efter endnu en gang. Fælleden er ikke en håndboldhal, men et sted for forskellige former for idræt og også eksempelvis store koncerter. Det er ikke en konkurrent til Kulturhuset eller Vestermølle," sagde John Haarup Laursen.

Publiceret 03 March 2021 19:00