Føtex er en af de butikker, der må holde åbent i et ellers lukket Bloms. Arkivfoto

Føtex er en af de butikker, der må holde åbent i et ellers lukket Bloms. Arkivfoto

Bloms glæder sig på andres vegne:

Håber på snarlig centeråbning

Centermanageren i Bloms holder nøje øje med smittetallene

Af
Claus Sonne

Butiksliv I denne uge kunne en længere række butikker slå dørene op efter en længere coronanedlukning. Men i Skanderborg holder storcentret Bloms stadig lukket.

"Det er 'business as usual' for Bloms. Altså lukket, når vi undtager Føtex, Skanderborg Apotek, Normal og Ecigz (e-cigaretter, red.)," siger centermanager i Bloms Butikker, Flemming Enghave, og tilføjer:

"Med de fire nævnte butikker i mente, kan man jo sige, at vi har næsten lige så åbent, som vi har lukket. Og: Vi er bestemt ikke enige i, at vi kan kontrollere afstand og coronasikkerhed, hvis vi lov til at åbne helt."

Flemming Enghave fortæller, at butikkerne i Bloms har det 'ok'.

"Det er klart, at de nedlukkede butikker kan mærke det. Heldigvis er støtteordningerne langt bedre nu end tidligere i coronaforløbet," siger han.

Selv om Flemming Enghave gerne havde set, at alle butikkerne i Bloms havde kunnet åbne, så så glæder han sig over de butikker, der nu igen kan åbne.

"Det er jo rigtig, rigtig godt, at der nu bliver åbnet mere op, så der kommer mere liv i byen. Det kan jeg kun glæde mig over," fastslår han.

Tør du gætte på, hvornår Bloms kan åbne 'med det hele'?

"Det er jo svært, men jeg kan garantere dig, at jeg holder et meget vågent øje med smittetallene i den kommende tid. Det er jo dem, der afgør, hvornår vi kan åbne helt op, så jeg håber, folk husker at passe på sig selv og andre, så vi kan komme tilbage til normalen," siger Flemming Enghave.

Publiceret 02 March 2021 10:00