Alfred på 8 år står for denne flotte tegning.

Alfred på 8 år står for denne flotte tegning.

Børn tegnede corona-tanker

BIO Huset i Galten modtog 48 tegninger i sin corona-konkurrence

Konkurrence BIO Huset i Galten opfordrede i anledning af vinterferien alle børn til at indsende en tegning. Deadline for indsendelse var 21. februar, og det viste sig, at mange børn havde lyst til at bidrage. 48 fine tegninger præger således vinduerne i BIO Huset, fortæller netop Bio Huset.

Børnene blev opfordret til at bruge coronaen som inspiration: Hvad savner du, hvad glæder du dig til osv.

"Det har resulteret i mange fine udtryk, hvor det er tydeligt, at det er rejser, samvær med andre uden mundbind og sprit, biografture og lignende som børnene savner. Vi opfordrer til at gåturen går forbi vinduerne i BIO Huset, så man kan se alle 48 tegninger, som vi lader hænge mindst en uges tid frem. Vi havde sat 6 gavekort til biografbillet og 6 gavekort til popcorn & sodavand på spil. Men på grund af det store antal deltagere, har vi øget det til til 10 gavekort til en biografbillet og 10 gavekort til sodavand og popcorn," fortæller BIO Huset.

Vinderne er udtrukket helt tilfældigt og navnene fremgår af listen i vinduet ved BIOHuset, og vi bringer den ligeledes på Facebook. Vinderne får direkte besked og tilsendt gavekortet.

"I løbet af denne uge bliver vi klogere på, om det bliver muligt at åbne for biografen og vise film igen. Vi venter tålmodigt, men vi glæder os enormt til vi igen kan slå dørene op og vise film under trygge rammer med afstand, afspritning og alle de anbefalinger myndighederne udstikker. Vi er klar," slår BIO Huset fast.

cns

Publiceret 26 February 2021 08:30