Der skal efter planen stilles en 48 høj telemast op på motorvejsrastepladsen Kalbygaard Skov N ved Låsby. Kort: Skanderborg Kommune

Der skal efter planen stilles en 48 høj telemast op på motorvejsrastepladsen Kalbygaard Skov N ved Låsby. Kort: Skanderborg Kommune

48 meter høj mast på vej ved Låsby

Af
Claus Sonne

Skanderborg Kommune har givet firmaet KPR Towers A/S tilladelse til at opføre en 48 m høj telemast på adressen Silkeborgmotorvejen 242A, 8670 Låsby - hvilket er lig med motorvejsrastepladsen Kalbygaard Skov N.

Firmaet stiller masten op for teleselskabet TDC, og masten erstatter en 33 m høj og midlertidig mast, der allerede står på stedet. Den nye mast skal erstatte en, der sad på en nu nedrevet vindmølle.

Ud over masten, der får påsat tre mobilantenner tilhørende TDC, vil der følge tre såkaldte teknikskabe med. Disse har en størrelse på cirka 2 x 2 m.

I øvrigt søgte TDC i januar 2019 om en landzonetilladelse til opsætning af en 48 m høj antennemast vest for motorvejsrastepladsen Kalbygaard Skov N, altså på den anden side af rastepladsen i forhold til den nye antenne. Det sagde kommunen ja til, men projektet blev stillet i bero, da TDC ønskede en anden placering. Det er den, der nu er fundet.

Publiceret 26 February 2021 05:30