Ved at lytte meget grundigt til de mange foreninger, organisationer, erhvervsdrivende, institutioner og ildsjæle omkring Himmelbjerget og ved at have så transparent en proces som muligt, håber Dan Hasløv og Katrine Brændholt at skabe rammerne for den bedst mulige folkelige og politiske debat om udviklingen af Himmelbjerget. Foto: Per Bille

Ved at lytte meget grundigt til de mange foreninger, organisationer, erhvervsdrivende, institutioner og ildsjæle omkring Himmelbjerget og ved at have så transparent en proces som muligt, håber Dan Hasløv og Katrine Brændholt at skabe rammerne for den bedst mulige folkelige og politiske debat om udviklingen af Himmelbjerget. Foto: Per Bille

Himmelbjerget:

"Det vigtigste lige nu er at lytte"

Forundersøgelsen er sat på skinner og resultatet af første etape - en lytteproces, hvor meninger, ønsker og ideer til udviklingen af Himmelbjerget er i spil - vil snart blive offentliggjort

Af
Grethe Bo Madsen

udvikling Det er ikke nogen let og ligetil opgave, arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard er sat på i forbindelse med forundersøgelsen omkring udviklingen af Himmelbjerget. Det er Dan Hasløv, indehaver af arkitektfirmaet, helt på det rene med.

Vi er helt klar over, at der er en problematisk forhistorie omkring, hvad der skal ske med Himmelbjerget, og at der her har været mange følelser i spil.

Dan Hasløv

"Vi er helt klar over, at der er en problematisk forhistorie omkring, hvad der skal ske med Himmelbjerget, og at der her har været mange følelser i spil. Den historie mundede ud i et forståelsespapir, der klarlægger præcist, hvad der kom ud af hele den proces, og det er det forståelsespapir, der er grundlaget for vores arbejde," forklarer han.

Vigtig lytteproces

Sammen med arkitekt og projektkoordinator Katrine Brændholdt, er han netop er ved at lægge sidste hånd på første etape af forundersøgelsen: En lytteproces, hvor en række foreninger, organisationer, erhvervsdrivende, institutioner og ildsjæle med en særlig interesse i Himmelbjerget er blevet interviewet.

Vi har skrevet referat af interviewene og sendt dem ud til de enkelte interessentgrupper, der så har rettet til, suppleret og godkendt. Det endelige referat er fuldstændig deres. Vi har ikke pillet ved det, og det gør, at de føler sig hørt i en helt særlig grad.

Katrine Brændholdt

"Vi har indbudt en række interessenter til nogle fuldstændig frie samtaler, hvor vi har prøvet at blive kloge på, hvad de enkelte selv har tænkt omkring udviklingen af Himmelbjerget. Hvad de har af ideer og ønsker, og hvad de synes og mener om andres ønsker og ideer. Og så har vi med fantasiens hjælp prøvet at se ti år ud i fremtiden og se, hvor er de henne til den tid," forklarer Dan Hasløv om lytteprocessen.

Dan Hasløv, indehaver af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard, er sammen med arkitekt og projektkoordinator Katrine Brændholt, på sporet af ånden omkring Himmelbjerget. Siden december har de gennemført interview med en række interessenter med en

Dan Hasløv, indehaver af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard, er sammen med arkitekt og projektkoordinator Katrine Brændholt, på sporet af ånden omkring Himmelbjerget. Siden december har de gennemført interview med en række interessenter med en "aktie" i udviklingen af Himmelbjerget. Pressefoto

Hørt i en helt særlig grad

Interviewene er foregået virtuelt, eftersom corona satte en kæp i hjulet på de oprindelige planer om at mødes, og ifølge Katrine Brændholt er de forløbet forbløffende godt.

"Vi har skrevet referat af interviewene og sendt dem ud til de enkelte interessentgrupper, der så har rettet til, suppleret og godkendt. Det endelige referat er fuldstændig deres. Vi har ikke pillet ved det, og det gør, at de føler sig hørt i en helt særlig grad. På den måde står deres udsagn meget tydelig frem," forklarer hun.

Vores opgave er ikke at tegne noget. Vi lytter og samler op på en dialog. Jeg har gennem årene fået en vis erfaring for, at det er en god proces, især når der tidligere har været stærke modsætninger.

Dan Hasløv

Referaterne samles i en hvidbog og går alt efter planen, bliver den offentliggjort i løbet af marts.

"Vi runder hvidbogen af med en opsummering, hvor vi peger på, hvad der går igen i interviewene, og hvilke fokusområder, vi vil anbefale i det videre arbejde," tilføjer Katrine Brændholdt.

Samler op på dialogen

"Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er lavet nogen som helst plan. Vores opgave er ikke at tegne noget. Vi lytter og samler op på en dialog. Jeg har gennem årene fået en vis erfaring for, at det er en god proces, især når der tidligere har været stærke modsætninger," understreger Dan Hasløv og fortsætter:

"Det vi her forsøger at gøre, er at beskrive forudsætningerne for, hvad der kan ske. Som arkitekter er vi vant til med ord at beskrive rammen for et udviklingsarbejde. Det er svært her, fordi der ikke er et konkret produkt at beskrive."

Besøgscenter: Ja eller nej?

Når hvidbogen er klar, er næste etape med udgangspunkt i den at udvikles scenarier, hvor der ses på behovet for et besøgscenter.

Vores opgave er at bidrage til en kvalificering af, om der skal være et besøgscenter, og hvad det i givet fald så skal rumme og kunne. Men der er vi slet, slet ikke endnu.

Dan Hasløv

"I den fase er det også tanken, at der skal laves en arbejdsudstilling på Himmelbjerget og i den forbindelse også en workshop. Her er ideen, at alle med en interesse for udviklingen af Himmelbjerget har mulighed for at byde ind - altså ud over de interessenter, der allerede er hørt. I hvidbogen kan alle se, hvad de forskellige interessenter har sagt," forklarer Katrine Brændholt.

"Her kan vi alle sammen spole tilbage og se, hvad der er blevet sagt. Vores erfaring fra mange andre lignende projekter er, at vi på den måde får en bedre folkelig og politisk debat," understreger Dan Hasløv.

På et eller andet punkt skal der dog træffes nogle beslutninger. Men frem til det punkt, er ønsket hos de to arkitekter at holde processen så åben som mulig.

"Vores opgave er at bidrage til en kvalificering af, om der skal være et besøgscenter, og hvad det i givet fald så skal rumme og kunne. Men der er vi slet, slet ikke endnu," tilføjer Dan Hasløv.

Udvikling af Himmelbjerget

  • Udgangspunktet for forundersøgelsen er det forståelsespapir, styregruppen og en række aktører blev enige om i efteråret 2019.
  • Siden december og frem til nu er der gennemført en række interview med relevante aktører. Svarene samles i en hvidbog og præsenteres ved en workshop på Himmelbjerget for alle interesserede i foråret 2021.
  • Har du ideer, kommentarer eller spørgsmål til arbejdet, kan du sende dem til himmelbjerget@skanderborg.dk.
  • Den færdige analyse ligger klar i sommeren 2021.
  • Læs mere på skanderborg.dk/himmelbjerget.

Publiceret 24 February 2021 11:30