Arkivfoto: Region Midtjylland

Arkivfoto: Region Midtjylland

Kviktest på skoler

Ansatte oplæres i at foretage kviktest

corona Skanderborg Kommune vil supplere den mobile testenhed, der kører rundt til skolerne, med en frivillig ordning, hvor et par ansatte på hver enkelt af kommunens skoler tilbydes oplæring i at kvikteste for corona.

"Vi har valgt en kombi-løsning, hvor vi har en central testenhed, som kører rundt til skolerne, samt frivillige fra skolerne, som også kan udføre test. Vi kontaktede skolerne i sidste uge med tilbuddet om oplæring af en eller to lokale kviktestere, og foreløbig har de taget rigtig godt imod muligheden," oplyser chef for Børn og Unge i Skanderborg Kommune, Søren Buch, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at der er tale om et tilbud, som skolerne kan vælge at gøre brug af for at få en mere fleksibel testafvikling, og at tilbuddet er givet efter en god dialog med de faglige organisationer.

Oplæringen begyndte tirsdag 9. februar, og forventningen er, at testaktiviteten er fuldt oppe at køre efter vinterferien.

bo

Publiceret 12 February 2021 07:00