Anne og Per Bille, makkerparret bag butik Værdig, føler sig forpligtet til at sørge for, at de 25 udstillerne i butikken kan få solgt vare under corona-nedlukningen. Derfor er de nu gået omline med Værdigs webshop. Foto: Per Bille

Anne og Per Bille, makkerparret bag butik Værdig, føler sig forpligtet til at sørge for, at de 25 udstillerne i butikken kan få solgt vare under corona-nedlukningen. Derfor er de nu gået omline med Værdigs webshop. Foto: Per Bille

Værdig Webshop med blandede følelser

Værdig er meget mere end en butik. Det er også et lokalt mødested, der normalt emmer af hygge, gode snakke og kulturelle oplevelser. Corona har stukket en kæp i hjulet på alt det

Af
Grethe Bo Madsen

handel Corona-restriktionerne er hårde ved det lokale butiksliv, og selvom butik Værdig på Bytorvet i Ry ikke normalt har en webshop, er de to indehavere, Anne og Per Bille, nu klar med en løsning til at støtte online handel.

"Det er med blandede følelser vi nu går i luften med online handel i Værdig. Vi er selvfølgelig glade for at vores webshop, men egentlig passer en webshop slet ikke ind i vores koncept, hvor vi har fokus på at skabe den gode oplevelse i butikken, nære fællesskabet og nyde hyggen," siger Anne, og understreger at Værdig på alle måder er en fællesskabs-butik, hvor mennesker mødes.

Savner kunderne

"Vi savner vores kunder, og vores kunder savner vores produkter. Vi har dog ikke alle produkterne fra butikken på webshoppen, men et udvalg til at starte med, og vi er i gang med at uploade endnu flere," fortæller hun.

Den dag Mette Frederiksen kundgjorde, at tvangslukningen af detailhandlen fortsatte frem til i hvert fald 7. februar, bryggede Per en stor kop kaffe og gik direkte på kontoret. Han kom ikke ud igen, før at han havde bygget platformen til Værdigs nye webshop.

"Man bliver deprimeret af bare at gå og vente. Selvfølgelig er det et stort arbejde at lægge vare ind i webshoppen, men også her virker fællesskabet. Flere af dem, der udstiller varer i butikken, har nemlig hjulpet med at oprettet produkter i webshoppen og leveret tekst og billeder," oplyser per, der selv betegner Værdig Webshop som en lightudgave.

"Forhåbentligt kan vi snart åbne den rigtige butik igen, men når vi nu starter op med en webshop, så er det selvfølgelig med tanke for vores kunder og fordi vi føler vi os forpligtet til at gøre, hvad vi kan, for at vores 25 udstillere forsat har mulighed for at sælge deres produkter og få en omsætning," forklarer Per.

Fakta

Værdigs Webshop

Butik Værdig i Ry er som andre butikker ramt af corona-restriktioner og derfor nødt til at holde lukket. Webbutikken, der gik i luften i sidste uge, er dog åben for bestilling af varer, der kan afhentes i butikken på Bytorvet i Ry. Besøg webbutikken på butikvaerdig.dk.

Publiceret 28 January 2021 19:00