Der er nye dagtilbudspladser på vej i Virring og Galten. Børnene vil blive 'indlogeret' i pavilloner. Arkivfoto

Der er nye dagtilbudspladser på vej i Virring og Galten. Børnene vil blive 'indlogeret' i pavilloner. Arkivfoto

Pasningspres:

Pavilloner på vej

Især Virring og Galten står med udfordringer pladsmæssigt på dagtilbudsområdet

Af
Claus Sonne

Børn Skanderborg Kommune er i den grad presset rent pladsmæssigt på dagtilbudsområdet, og det gælder især i Virring og Galten. Derfor er kommunen i gang med at finde pavilloner, der skal afhjælpe problemerne.

"Vi er i gang med hente tilbud hjem på pavilloner til både Virring og Galten," fortæller borgmester Frands Fischer (S) efter et møde i Økonomiudvalget, hvor Bent Jacobsen (V) havde spurgt til tidsplanen for projekterne.

En ting er at finde pavilloner, en anden er at få dem stillet op.

"Vi kan jo ikke bare placere pavillonerne, som vi vil. Der skal blandt andet være høringer med tilhørende klagefrist. Så vi satser på, at vi kan få eventuelle hurdler frem i lyset, inden vi begynder at stille op, så vi ikke støder på uforudsete forhindringer, der kan udløse forsinkelser," siger Frands Fischer.

Som det ser ud nu, kan der være pavilloner på plads i Galten med udgangen af august 2021, mens det for Virring kunne hedde november 2021.

Publiceret 27 January 2021 06:00