Sognepræst Jacob Haukedal. Foto: Privat

Sognepræst Jacob Haukedal. Foto: Privat

Præstens klumme: Balladen om dillermanden

Af
Jacob Haukedal Neergaard

sognepræst i Låsby Sogn og teologisk medarbejder i Skoletjenesten i Skanderborg Provsti

I en tid hvor hele verden synes at lide af Ragnarok-symptomer, så formår DR endnu engang at give os alle et fornøjeligt pusterum fra alverdens dårligsomme, og i stedet dreje den nationale og internationale samtale over på børnefjernsyn. Flere gange har DRs børnekanaler forsøgt at rykke på os voksnes ideer om, hvad der hører til i børnefjernsyn. I nyere tid har de indledt en samtale om bandeord med Onkel Reje ved roret, derefter om nøgenhed med ”Ultra smider tøjet” og nu er debatten om seksualitet, kønsorganer og Metoo i børnehøjde gennem den nye serie: ”John Dillermand”.

På en helt almindelig villavej bor John sammen med sin oldemor. Og som programmets titel afslører, så har John en dillermand. Og ikke en hvilken som helst dillermand. Det er nemlig verdens længste dillermand – ikke mindre end 8 meter lang, som derudover har sit eget liv og bevidsthed. Den gør, hvad den har lyst til og får tit John i problemer – den både stjæler, vælter vaser og skyder med gevær. Men John redder situationen, og som titelmelodien siger: Han kan redde hele verden, hvis han bare fik lov.

Jeg beundrer og takker DR, for at formidle dette menneskelige vilkår i børnehøjde

Om det er godt fjernsyn vil jeg ikke kloge mig på. Det er der eksperter, børn og forældre, som er væsentligt bedre til at vurdere, end jeg er. Men mit indtryk er, at børn fornøjer sig over showets ”forbudte” elementer, samtidig med at vi voksne glæder os ved at kunne forarges over noget mindre alvorligt.

Hvis du endnu ikke har set et par afsnit, vil jeg anbefale dig at gøre det. For midt i en tid med restriktioner og rigsretssager giver programmet os alle sammen noget mindre alvorligt at forholde os til. Noget som minder os om mindre komplicerede tider.

Med præsteøjne har jeg overvejet om John og hans dillermand kan ses som en moderne udgave af det paulinske menneskesyn. Paulus skriver i sit brev til romerne kap. 7: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Denne følelse af splittelse er de fleste bekendt med – at handle på en måde, som vi ved, vi ikke bør og ikke har lyst til, men som vi alligevel ikke formår at undlade. Johns dillermand er drevet af sine uhæmmede behov og lyster, hvorimod John godt ved, hvad der er det rigtige at gøre. Men dillermanden kommer ham i forløbet, og giver ham en masse ballade, som han efterfølgende må gøre godt igen.

Jeg beundrer og takker DR, for at formidle dette menneskelige vilkår i børnehøjde, og samtidig give os alle et glimt af simplere tider. Tak Danmarks Radio.

Publiceret 24 January 2021 06:00