Ry har en masse butikker, som nu kan findes samlet på ny hjemmeside. Arkivfoto: Wulff 

Ry har en masse butikker, som nu kan findes samlet på ny hjemmeside. Arkivfoto: Wulff 

Nyt tiltag i Ry:

 Tjek dine lokale butikker samlet på et sted

En ny internetside ShopiRy.dk skal hjælpe med at holde handelen på de lokale hænder

Af
Michael Wulff

Nu kan du gå en tur virtuelt i Ry for at shoppe. På internetsiden ShopiRy.dk er det muligt at møde de butikker, som måske har lukket på grund af corona-restriktioner.

En tur her giver god mening, mener manden bag sitet, Morten K. Andreasen, Ry:

"Det gælder om at holde fast i energien her i Ry, så folk vedbliver med at handle lokalt," siger han.

"Selvom en butik er lukket fysisk, så har de ofte en webshop bag, og den skal man kunne finde gennem ShopiRy.dk.

Kendt fra foråret

Den er en overførsel af en allerede kendt side fra forårets nedlukning i 2020.

"Der havde vi RedRy.dk som gav god mening, hvis man ville se åbningstider og restriktioner.

"Butikkerne meldte i hvert fald om stor loyalitet fra lokalbefolkningen. Og kan vi have den der patriotiske tilgang til det, inden man sætter kursen ud af byen, så er det godt," siger Morten og tilføjer:

"Man kan også blive overrasket over, hvor mange butikker i Ry, der sælger garn."

Publiceret 21 January 2021 16:00